Troldspejlet: Derfor er Superman den ultimative superhelt
Uden Superman ingen superhelte.
Den gamle dreng fylder 80 i år, og uden ham ville der ikke være folk i sære dragter med utrolige kræfter. Og hvem ville undvære dem?
Superheltene har aldrig spillet så stor en rolle i vores liv end i dag. Den aktuelle Marvel-film ’Avengers: Infinity War’ slår lige nu rekorder i biograferne verden over.
Derudover er der intet mindre 14 film planlagt til udgangen af 2019, og det er kun dem der er premieresatte. Dertil kommer tegnefilm, tv-serier, for ikke at glemme de gode gamle tegneserieblade – dér, hvor heltene blev født.
Her på Troldspejlet vil vi gerne klæde dig på til at møde og imponere nørder, uanset om det er trekkies, cosplayere, Star Wars-fans eller noget helt andet.
Alle har ret til at være nørd, og det er faktisk ikke så svært.
Så for at forstå, hvor superheltene kommer fra, begynder vi med manden, der startede det hele: Superman.
I denne måned er det 80 år siden, 'The Man of Steel' blev født.
Troldspejlet fejrer ham med en nørdguide, der klæder dig på til universet og fankulturen.
Hvem er Superman?
'Superman' fra DC Comics er den oprindelige superheltetegneserie.
To unge amerikanere, Jerry Siegel og Joe Shuster, opfandt figuren i 1938 på tærsklen til Anden Verdenskrig, hvor mange nok kunne have brug for en frelsende engel, der brugte sine ufattelige superkræfter til at bekæmpe ondskaben.
Superman, født Kal-El, er indvandrer fra det ydre rum. Da planeten Krypton gik under, nødlandede han som hittebarn på Jorden. Et amerikansk ægtepar tog ham til sig og døbte ham Clark Kent.
I storbyen Metropolis gik han under dække som reporter på avisen The Daily Planet. Men når menneskene var i nød, skiftede Kent uset til sin Superman-identitet og fløj til undsætning i sin blå trikot med det røde S på brystet.
Flyveevner, røntgenblik, overjordisk råstyrke og stærk moral gjorde Superman nærmest usårlig – indtil superskurkene opdagede, at fragmenter fra hans hjemplanet, kryptonit, kunne bringe Manden af Stål i knæ.
Hans kvindelige kollega Lois Lane var et andet blødt punkt ...
Hvad skal jeg så absolut vide?
Supermans succes lagde grunden til den kæmpeindustri, som tegneseriebranchen er i dag.
Figuren er forlaget DC Comics' ældste superhelt og en af genrens mest ikoniske.
Han debuterede i bladet Action Comics nr. 1 den 18. april 1938. Radiohørespil, tegnefilm og tv-serier øgede figurens popularitet i USA de følgende årtier (i Danmark startede Superman-bladet i 1950).
Fra 1960 kæmpede Superman, Batman, Wonder Woman og flere andre DC-superhelte sammen i gruppen og serien 'Lovens vogtere' (nu kendt som 'Justice League').
Superman har haft mængder af tegnere, og de er forskellige. Hvis man er af den gamle skole synes man, at Curt Swan og Wayne Boring er de bedste. Er man lidt mere moderne, sværger man til John Byrne og Alex Ross.
Superman har også manuskriptforfattere. Det giver point at nævne Alan Moore og Jeph Loeb værd som nogle af de bedste.
'Action Comics' udkommer stadig i USA, hvor DC Comics i april 2018 fejrede Supermans 80-års jubilæum ved at udgive blad nummer 1000.
Han har også lige fået ny redaktør.
Fra rivalen Marvel har man gaflet Brian Michael Bendis. Hvis man er Superman-fan, regner man med, at han giver ny energi til den gamle helt.
Hvordan imponerer jeg en fan?
I de første tegneserier hed Clark Kents arbejdsplads ikke The Daily Planet, men The Daily Star.
Superman-hørespillene, der blev sendt i amerikansk radio fra 1940 til 1951, introducerede mange af de senere velkendte bifigurer og elementer, såsom kryptonit og slaglinjen ’Det er en fugl! Det er et fly! Det er Superman!’.
I 1976 skabte det sensation, da Superman mødte Marvels Spider-Man i det berømte hæfte ’The Battle of the Century’ – den første cross-over mellem figurer fra de to konkurrerende forlag.
Der laves kun Superman i USA, siger de fleste. Men kendere ved, at der er en undtagelse: ’Superman og fredsbomben’ fra 1990, tegnet af Teddy Kristiansen og skrevet af Niels Søndergaard, er dansk - og den eneste officielle Superman-historie lavet uden for USA.
På film har Superman haft mange ansigter. Men ingen ægte Superman-fan tøver med at sige, at Christopher Reeve er den bedste. I hans første film, ’Superman the Movie’ fra 1978, var der faktisk to Superman-skuespillere med. For Kirk Alyn, der spillede helten i 1948, havde en meget lille birolle.
En ulykkelig skæbne havde tv's Superman fra 50'erne. George Reeves var dog ikke så glad for rollen, selvom serien var en succes. Hans død i 1959 er en gåde. Selvmord, mord eller skudulykke?
Ingen ved det.
Hvad skal jeg styre udenom?
Regel nr. 1: Kald aldrig Superman for en Marvel-helt. Han er fra DC. Meget vigtig detalje.
1950'erne var ikke DC's stolteste periode, så lad være med at starte læsningen dér.
Superman-historierne fra det årti er temmelig barnlige og spækkede med superhunde, superkatte, superheste og sågar en superabe!
Det er svært at sige, hvad der er mere berygtet: den kiksede Broadway-musical 'It's a Bird … It's a Plane … It's Superman' fra 1966 eller den skrabede, fjerde film med Christopher Reeve, 'Superman: Kampen for fred' (1987), hvor man tydeligt kan se de snore, der holder Superman i luften. Hvis man nævner dén film som sin favorit, skal man næppe forvente at blive taget alvorligt.
I marts 2018 startede tv-serien 'Krypton' om livet på Supermans hjemplanet. Nytilkomne fans vil muligvis blive skuffede over, at Kal-El slet ikke er med: Serien foregår nemlig to generationer før ham og handler om Supermans bedstefar.
Hvordan kommer jeg i gang?
DC har for vane at nulstille Supermans univers, hver gang kronologien i serien bliver for knudret og selvmodsigende. Det betyder samtidig, at nybegyndere kan springe på flere steder.
John Byrne hævede kvaliteten, da han genstartede tegneserien i 1986 med ’Man of Steel’.
I 1993 vakte historien ’The Death of Superman’ megen opsigt – skønt Morgendagens Mand naturligvis kun var skindød. Senest skænkede DC figuren nyt liv (og nyt tøj!), da de relancerede deres superhelte i 2011 under banneret ’The New 52’.
De tidlige, stive Superman-tegneserier har primært historisk interesse i dag, men Fleischer-studiets korte tegnefilm fra 1941 er stadig dramatiske og flotte.
Siden 1990'erne har Supes (som hans venner kalder ham) optrådt i sin egen vellykkede tegnefilmserie på tv, med Lovens Vogtere i den animerede ’Justice League’ og i flere lange tegnefilm udsendt på video.
Engelske Henry Cavill er en sammenbidt Superman i ’Batman v Superman: Dawn og Justice’ (2016) (billedet til højre) og andre nyere DC-film af instruktøren Zack Snyder.
Mange foretrækker Richard Donners episke biografudgave 'Superman' fra 1978 (billedet til venstre), der regnes for grundstenen til vor tids superheltefilm.
Donners tolkning af myten er langt mere varm og eventyrlig end Snyders, og Christopher Reeve er uforglemmelig som både Manden af Stål og hans kejtede alter ego.
I anledning af Supermans 80-års jubilæum i maj 2018 undersøger vi fænomenet. Men hvorfor eksisterer de overhovedet? Findes superkræfter i virkeligheden? Hvad kan deres fjenderne, superskurkene, fortælle os om os selv?
