Hvor meget holder videnskaben i Star Wars?
Hvor realistisk er det med lyssværd, lyde i rummet og et fartøj, der flyver hurtigere end lyset? I anledning af den nye Star Wars film gennemgår vi 5 elementer fra det berømte sci-fi-univers.
Hvor meget holder videnskaben i Star Wars?
Hvor realistisk er det med lyssværd, lyde i rummet og et fartøj, der flyver hurtigere end lyset? I anledning af den nye Star Wars film gennemgår vi 5 elementer fra det berømte sci-fi-univers.
1. Rumskib flyver alt, alt for hurtigt
Han Solos legendariske rumskib Tusindårsfalken er det hurtigste i hele galaksen. Takket være et såkaldt hyperdrive kan skibet fare hurtigere end lyset og dermed rejse mellem forskellige solsystemer. Men Albert Einstein spolerer idéen.
Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori findes der intet, der kan bevæge sig hurtigere end lyset, som har en hastighed på 299.792.458 meter per sekund.
- Og så snart skibet har en masse, kræver det uendelig meget energi at accelerere noget op til lysets hastighed. Og der findes ikke uendelig meget energi, siger astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium, Tina Ibsen.
- Så hvis Einsteins teori holder, så kan Tusindårsfalken på ingen måde rejse hurtigere end lyset, fortsætter hun.
Det er lykkedes forskere ved forskningsinstitutionen CERN at nå op på en fart, der ligger meget tæt på lysets hastighed. Her er der dog ikke tale om fartøjer, men partikler der suser i en 27 kilometer lang cirkulær tunnel, 175 meter under jorden. Det foregår i verdens største accelerator - Large Hadron Collider.
2. Stjernekrigen bør være lydløs
Star Wars-filmene er spækket med eksplosioner, accelerationer og laserskud. Og der er skruet helt op for lydeffekterne. Men i virkeligheden bør krigen være fuldstændig lydløs.
- Rummet er lufttomt, og det vil sige, at der ikke er noget lyd. Lyd har nemlig brug for et medie at rejse igennem. Når vi snakker sammen på Jorden, hvor der er en atmosfære, kan vi høre hinanden, fordi stemmebåndene laver svingninger i luften, siger Tina Ibsen.
Lyd kan bevæge sig gennem materialer som metal og træ, gasser og væsker, men stoppes altså i absolut tomrum – også kaldt vakuum.
3. Lyssværd kan til en vis grad laves
Et af de mest karakteristiske elementer i Star Wars-universet er lyssværdet. Selvom navnet antyder det, er der dog ikke meget lys over klingen. Den består i stedet af brandvarm plasma, der bliver dannet af fiktive krystaller.
Ifølge Jens Juul Rasmussen, professor ved DTU Fysik, plasmafysik og fusionsenergi, er det ikke helt urealistisk at lave noget, der ligner et lyssværd. Men det vil ikke blive lige så langt som i Star Wars, og det vil slet ikke være lige så effektivt.
- Man kan lave en plasmakilde i et rør, og så kan man ved hjælp af en kraftig luftstrøm blæse plasmaer ud af det. Men det vil nok ikke være så effektivt et våben, siger Jens Juul Rasmussen.
- Hvor dødeligt det vil være, afhænger af gastrykket, som er i den atmosfære, man puster plasmaet ud i, og hvor stor en energi plasmaet indeholder, siger han.
I dag bruger arbejdere i maskinindustrien en såkaldt gliding arc, som på dansk kan kaldes en plasmalysbue. Den bruger de til overfladebehandlinger af forskellige materialer.
- Det er nok noget af det, der minder mest om et lyssværd. Det fungerer ved, at man danner plasmaet mellem to elektroder med en stor spændingsforskel. Og så blæser man luft, så plasmaet danner en bue mellem de to elektroder. Det giver ikke et sværd, der er langt, men et sværd der er mere bredt, siger Jens Juul Rasmussen.
4. Stjernedræber-basen har fat i noget rigtigt
I Episode VII - the Force Awakens bliver vi introduceret til et nyt gigantisk supervåben, der kan tilintetgøre hele planeter med et enkelt skud.
Navnet er Stjernedræber-basen - en frossen planet, der er bygget om til et våben. Basen fungerer ved at suge og stabilisere energi fra sin stjerne. Energien bliver omdannet til en kraftig stråle, der skydes ud i rummet og smadrer flere planeter ad gangen.
Sådan et våben er det rene science-fiction, men selve idéen om, at planeter kan smadres af energi fra stjerner, er ikke helt ved siden af.
- En stjerne har rigeligt med energi til at smadre en planet. Når en stjerne dør, udvider den sig og bliver til en rød kæmpe. Så når vores sol fx dør, vil den vokse sig udover afstanden til Jorden og opsluge den, siger astrofysiker Tina Ibsen.
En anden måde planeter ødelægges på er ved sammenstød. Planeter, der kredser om samme stjerne kan ved sjældne tilfælde tonse ind i hinanden - særligt når de er i gang med at blive dannet. Sammenstødet vil betyde, at planeterne kan smelte sammen og blive til en større planet. Måske med en måne omkring sig.
5. Tager ikke højde for tyngdekraften
Kraften er muligvis med jedierne. Men det er tyngdekraften ikke.
I Star Wars går karaktererne rundt på de forskellige planeter, som var tyngdekraften den samme som på Jorden.
Hvor stor tyngdekraften er, afhænger af hvor stor en masse en planet har. Jo mindre den er, jo lavere er tyngdekraften. På fx Mars er tyngdekraften cirka en tredjedel af, hvad den er på Jorden.
- Hvis man går på en klode på størrelse med fx Månen, vil man hoppe højt ligesom astronauterne fra Apollo-missionerne. På planeter, der er større end Jorden, vil det være sværere at stå op. Det er ikke engang sikkert, at ens knogler vil kunne holde til det, siger Tina Ibsen og fortsætter:
- Man ved faktisk ikke, hvad det vil gøre for os mennesker at leve uden for et tyngdefelt, der minder om Jorden i længere tid. Det er noget, man forsker i blandt andet på rumstationen i øjeblikket, siger hun.
Ifølge Tina Ibsen vil planeter med forskellige tyngdefelter også skabe forskelligartet liv. Det passer derimod med Star Wars-universet, da de mange fantasifulde rumvæsner er forskellige i form og udseende.