5 myter om fedme - og det, der feder
Luk Instagram, glem damebladene og ignorér de selvudnævnte sundhedseksperter et øjeblik. Her er videnskabens svar på fem fede myter.
5 myter om fedme - og det, der feder
Luk Instagram, glem damebladene og ignorér de selvudnævnte sundhedseksperter et øjeblik. Her er videnskabens svar på fem fede myter.
Vi kan ikke løbe fra det, selvom en del af os forsøger. Statistikken taler sit tydelige sprog: 51 procent af danskerne er overvægtige. Hver sjette af os er fed.
Flere og flere er ellers begyndt at dyrke regelmæssig motion de sidste årtier. Alligevel er antallet af moderat eller svært overvægtige danskere 20 procentpoint højere i dag end i 1987.
Men hvis vi løber mere, hvad skyldes det så? Er det mon de onde kulhydrater? Det forbandede, lave stofskifte? Eller er det bare lidt ekstra hvalpefedt, som vi kan ryste af os igen?
Vi har kigget nærmere på et par myter om fedme - og det, der feder:
Det er kulhydraternes skyld
Efter de fedtforskrækkede 80’ere og 90’ere overtog kulhydraterne i 00’erne pladsen i skammekrogen som hovedmistænkte i sagen om de ekstra kilo på sidebenene.
Men trods mange anklager fra selvudnævnte sundhedsguruer, filter-belagte bloggere og andet godtfolk er kulhydraterne aldrig blevet kendt skyldige af videnskaben.
- Det er lodret forkert, at kulhydrater feder mere end fedt og protein. Det har været en hypotese, fordi kulhydrat får os til at frigive insulin (insulin regulerer lagring af energi i kroppen, red.), men kigger man på den samlede forskning, er der ingen beviser for påstanden, siger Morten Elsøe, der er cand. scient i ernæring med speciale i livsstilssygdomme.
En udbredt opfattelse er også, at kulhydrater lynhurtigt bliver omsat til fedt og lagret i kroppen (hvis du da ikke er godt i gang med en triple ironman, og forbrænder dem med det samme).
- Det passer ikke. Det er mindre effektivt for kroppen at omdanne kulhydrat til fedt, end det er blot at lagre det fedt, vi spiser, direkte, siger Morten Elsøe.
Til gengæld viser forskningsforsøg, at folk der spiser flere proteiner, end de plejer, til gengæld spiser færre kalorier.
- Flere studier tyder på, at protein har nogle særligt mættende egenskaber. Det kan altså hjælpe nogen, der gerne vil tabe sig, at spise mere protein, siger Berit L. Heitmann, der er professor ved Enheden for Epidemiologisk Kostforskning på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital.
I sidste ende er en kalorie en kalorie, uanset om den kommer fra protein (4 kcal/gram), fedt (9 kcal/gram) eller kulhydrater (4kcal/gram).
Overvægtige mennesker er usunde…
...og dovne!
Vi siger ikke, at du ligger under for fordommene, men du kender helt sikkert nogen, der gør.
Men overvægt er ikke så simpelt, at det bare kan koges ned til at spise sundere og bevæge sig mere.
- Rent evolutionært er kroppen designet til at kæmpe for at opretholde vores højeste kampvægt, fortæller Signe Sørensen Torekov, der er forskningsgruppeleder på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet og forsker i blandt andet årsagerne til overvægt.
Din krop holder på fedtet for at ruste sig til hårdere tider, hvor der er mangel på mad. Problemet er, at din og min danske krop formentlig aldrig kommer i en situation, hvor det er relevant. Og så bliver kiloene bare hængende.
Og det er i øvrigt ikke nødvendigvis usundt at have en ekstra dele eller fire - alt efter, hvordan dine folder fordeler sig.
51 procent af danskerne har i dag et BMI på over 25 og er dermed overvægtige, men det betyder ikke, at 51 procent af os er usunde.
- Det er ikke et problem at have et BMI på 26, hvis man får dyrket motion, spiser nogenlunde sundt og varieret og ellers har et normalt blodtryk, siger Signe Torekov og råder til, at man holder vægten stabil fremfor at forsøge at presse den ned, hvis man kun er moderat overvægtig.
Du skal gå langsomt frem
"Sæt realistiske mål. Hvis du er overambitiøs, er der stor risiko for, at du fejler, fordi du bliver skuffet over at misse dine mål."
"Tab dig i et langsomt tempo. Hvis du taber dig for hurtigt, tager du bare det hele på igen."
"Små ændringer i din kost og/eller dine motionsvaner giver dig bedre chancer for et varigt vægttab."
Beklager, hvis din personlige træner har bildt dig ovenstående ind, men det passer simpelthen ikke. Der ingen videnskabelige beviser for, at dit vægttab holder, fordi du går langsomt frem.
Tværtimod er der flere forskningsresultater, der peger i retning af, at folk, der sætter sig ambitiøse mål, er de største vægt-tabere på sigt.
Men samlet set er statistikken nedslående:
- Rigtig mange formår at tabe sig, men succesraten på at vedligholde vægttabet efter fem år er nede på omkring fire procent, siger Signe Sørensen Torekov.
Ja, du læste rigtigt. Efter en grusom LCHF/5:2/Nupo/juice-kur tager 96 procent af os vægten på igen.
Det er fordi, jeg har lavt stofskifte
Det har du næppe. Og selv hvis du havde, forklarer det ikke vores voksende badering omkring livet. Der er i alleryderste tilfælde kun en lillebitte sammenhæng mellem lavt stofskifte og vægt.
- Det er en myte. Meget få mennesker har en sygdom, der er skyld i, at deres stofskifte er alvorligt lavt. Og selv i de tilfælde er stofskiftet kun skyld i en mindre vægtforøgning. Det er altså ikke noget, der kan forklare den generelle stigning i antallet af overvægtige, siger Signe Sørensen Torekov.
To ud af 100 kvinder over 60 år har lavt stofskifte, hvilket betyder, at deres skjoldbruskkirtel producerer færre hormoner end normalt. Hormoner, som regulerer alle kroppens celler - fra fedt- til hjerneceller - og ikke kun forbrændingen.
Og det medfører en række gener som træthed, dårlig fordøjelse, slaphed og tør hud. Men altså kun i sjældne ekstra kilo på badevægten.
PS: Det er også en myte, at nogle mennesker har så højt et stofskifte, at de kan spise, hvad de vil uden at tage på, men vi andre stakler bare skal kigge på et stykke kage...
Det er bare hvalpefedt
Babyer og småbørn er både nuttede og fuldkommen sunde, når de render omkring med strutmaver og fuldfede lår. Men hvalpefedt er ikke noget, alle børn ’bare’ vokser fra.
Omkring 40 procent af de børn, der er overvægtige i 4-7 årsalderen, er også overvægtige som voksne, fortæller Berit L. Heitmann, der er professor ved Enheden for Epidemiologisk Kostforskning på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital.
Det betyder heldigvis også, at 60 procent smider hvalpefedtet igen. Men er man derimod overvægtig som teenager, er oddsene straks højere for, at dellerne hænger ved i voksenlivet.
En overvægtig teenager har omkring 70-80 procent risiko for at forblive overvægtig som voksen. Og teenage-overvægt har måske en alvorlig slagside:
- Nyere forskning tyder på, at fedme i og efter teenage-alderen kan påvirke helbredet på sigt, mens fedme før teeenageårerne måske ikke har langsigtede konsekvenser, siger Berit L. Heitmann.
Hun råder ligesom andre eksperter til, at vi sørger for at give vores børn gode motions- og spisevaner med hjemmefra og være ekstra påpasselige, hvis der er overvægt i familien.
- Små børn med fede forældre eller søskende har 10 gange større risiko for at blive fede teenagere end børn med normalvægtige forældre og søskende.
