Hjulene ruller lynhurtigt for dansk cykelsport. I sidste uge kørte Mads Pedersen og Michael Valgreen sig blandt de 20 bedste i Flanderen Rundt, mens også Amalie Dideriksen og Christina Siggaard strøg ind blandt de 20 bedste i forårsklassikeren. Alle har de det til fælles, at de er under 26 år. Resultaterne understreger derfor med al tydelighed, at de danske cykeltalenter i den grad både har medvind og fart på for tiden.
I denne weekend skal cyklerne så igen findes frem, når brostensløbet Paris-Roubaix køres.
Derfor har DR Sporten herunder lavet en række cykelkort med nogle af de største, danske talenter, så du kan blive klogere på de ryttere, der kan ende med at fejre store triumfer på landevejene i fremtiden.
Trykker du på pilene, kan du på bagsiden af kortene se eksperternes vurdering af cykeltalenterne.