Hør Olsen Bandens tema, mens du læser:

Den første Olsen Banden-film maser sig direkte ind i debatten om det danske frisind, som er et hedt emne i 1968.

60’er-generationens hang til nøgenhed og fri sex har sparket gang i en diskussion om, hvorvidt pornografiske billeder stadig skal være forbudte. Den debat tager Benny op, da han smider tøjet – måske også sine gule sokker – og får taget pornografiske billeder med sin kæreste, spillet af Ulla Tarp.

Et par måneder efter den første Olsen-Banden-film, i december 1968, fremsætter den konservative justitsminister Knud Thestrup et lovforslag om at ophæve forbuddet mod salg af billedporno.

I maj 1969 bliver det vedtaget, og pornoen er givet fri.

Kjeld og Benny får sig lidt af et chok, for da Egon kommer ud af fængslet, vil han være lovlydig og have et arbejde.

Det er den unge socialrådgiver Bodil (Ghita Nørby), der i fængslet har overbevist Egon om, at han skal stoppe med at bryde pengeskabe op. Men Egons interesse i at blive lovlydig er ikke reel. Han går kun med på idéen, fordi han er blevet forelsket i Bodil.

De tre bandemedlemmer skal med andre ord resocialiseres. Et ord, der er svært at sige, især når man har fået lidt at drikke, og det bliver der lavet en del sjov med i filmen, hvor pilsnerne bliver knappet op, hurtigere end du kan nå at sige 'skidegodt Egon!'.

Filmen spiller på, at resocialisering er det nye sort i strafferetsteori i slutningen af 60’erne. Sagt lidt firkantet begynder man at se på kriminalitet som en sygdom, der har en årsag, og som kan helbredes, fortæller Henrik Stevnsborg, der er retshistoriker på Københavns Universitet:

- Der kommer den her diskussion om, hvorfor man bliver kriminel; var det fordi din pottetræning var dårlig og er det er samfundets skyld? Det er den teori, der er fremtrædende i perioden, siger han.

Det er en kæphøj bande, der tager af sted til Jylland for at "tage røven på bonderøvene" og løbe af med en skat, som tyskerne ikke fik med efter 2. verdenskrig. Men det ender med, at det er de sindrige og godmodige jyder, der snører banden.

I filmen optræder Yvonne som en rigtig bybo, der tror, de skal til udlandet og kan købe toldfrit ved grænsen.

Ifølge samfundsforsker og historiker Michael Böss, så er det første gang, at man ser en rivalisering mellem jyder og københavnere i dansk populærkultur. Det kommer til udtryk som fredsommeligt stikken til hinanden og har ingen politiske undertoner af udkantsdanmark, københavneri og den rådne banan, der senere er blevet en del af debatten.

Når det begynder at blive et tema, så er det resultat af urbanisering i 1960’erne, der gør at vi overhovedet begynder at tale om by og land. I 1970, året før filmen udkommer, trådte en by- og landzonelov i kraft, der inddeler landet i byzoner, landzoner og sommerhusområder.

Olsen Banden bryder ind i en lejlighed mens Danmark spiller landskamp mod Sverige. Begge beboere er hjemme, men især manden er så opslugt af landskampen i tv at han (næsten) ikke opdager noget.

I 1972 er fodbold i fjernsynet et særsyn, og det danske landshold har endnu ikke præsteret noget bemærkelsesværdigt. Men kampene mod vores arvefjender fra Sverige lægger gader og stræder øde og fylder Københavns Idrætspark til bristepunktet. I 1971 ser 47.300 tilskuere for eksempel Danmark tabe 1-3 til svenskerne.

Kampene bliver en institution i en tid, hvor kvalifikation til EM og VM er en by i Rusland. Fra 1956 helt frem til 1982 spiller Danmark og Sverige mod hinanden hvert eneste år, blandt andet for at dyste om de nordiske mesterskaber.

-Der er ikke længere noget prestige i at slå Sverige i en ligegyldig kamp. Det var anderledes, dengang jeg selv spillede i 70'erne, siger tidligere landsholdsspiller Morten Olsen til Jyllands-Posten i forbindelse med en kamp mod Sverige i 2009, hvor han var landstræner.

I fire film har Egon Olsen nu været billedet på den ærkedanske forbryder – men ude i virkeligheden ændrer kriminaliteten sig. Grænseoverskridende økonomisk kriminalitet fylder mere og mere, og I 1973 bliver Bagmandspolitiet oprettet efter mange års politisk tilløb for at sætte ind mod store bagmænd.

De store bagmænd får nu også fast plads i Olsen Banden, hvor skurkene tidligere har været konkurrerende bander og gangsterlignende typer.

I 'Olsen Banden går amok' ser vi første gang kriminalassistent Jensen i skikkelse af Axel Strøbye i jagten på en stor bagmand, der bruger sin virksomhed som skalkeskjul for lyssky handler med kriminelle udlændinge. Året efter træder
ærkeskurken med habit og bowlerhat i skikkelse af skuespilleren Bjørn Watt Boolsen ind i Olsen Banden-filmene.

I filmen sidder Egon også og roder igennem en gammel mappe med artikler fra danske medier blandt andet om Grell-rapporten, der lå til grund for oprettelsen af Bagmandspolitiet.

Oliekrisen kradser, og Olsen Banden kæmper for at få fat i de juveler, som en oliesheik fra landet Abradan vil investere i for at beskytte nogle af sine usikre oliemilliarder mod inflationen.

Filmen kommer året efter, at der udbryder krig mellem Israel og en række arabiske stater. De arabiske lande sidder tungt på olieressourcerne og bruger deres magt over råstoffet til at svække Israel og truer med at stoppe leverancen til Israels allierede. Produktionen sættes ned, og olieprisen stiger i løbet af meget kort tid fra 3 til 12 dollars pr. tønde.

Det resulterer i, at Danmark og flere andre lande indfører bilfri søndage og forsøger at regulere olieforbruget med andre tiltag. Det ryster verdensøkonomien, og nøjagtig ligesom i Olsen Banden forsøger de der sidder på olieressourcerne at sikre deres penge på andre måder.

I ’Olsen Banden på sporet’ fra 1975 ser man et DSB, der nok er fremmed for mange danskere i dag. En velfungerende maskine, der får selv perfektionisten Egon til at blive benovet over punktlighed og timing.

Men statsbanerne havde faktisk et godt ry dengang. I 1970 træder en ny generaldirektør til i statsbanerne. Povl Hjelt hedder han og giver over de næste år DSB en make over. I 1974 begynder togene at køre efter faste minuttal, og de første intercity-tog ruller ud på skinnerne.

-Fra 1972 sætter Poul Hjelt gang i en kæmpe omstrukturering , der giver DSB et ansigtsløft og blandt andet med det velkendte logo i de rød hvide farver, siger Anna Back Larsen, der er formidlingschef, Jernbanemuseet.

DSB skildres dog samtidig som en meget gammeldags institution personificeret ved de to aldrende DSB-medarbejdere hr. Brodersen og hr. Gotfredsen, der labber rigeligt med kaffe og smørkage i sig og ikke rigtig evner at tænke ud af boksen.

I midten af 1970’erne var Det Kongelige Teater kendt som en særdeles konfliktfyldt arbejdsplads, hvor samarbejdet på tværs af faggrupper som musikere, skuespillere, operasangere og balletdansere skabte lige så store dramaer som oppe på scenen.

Det er den konflikt, eller i hvert fald folkets opfattelse af arbejdsforholdene på teatret, Erik Balling henviser til, når Olsen Banden i den måske mest kendte scene fra filmrækken bogstaveligt talt nedbryder væggene mellem de forskellige faggrupper med sprængstof og diverse værktøjer. Tidligere fløjtenist og dirigent Verner Nicholet, der havde været ansat på Det Kongelige Teater i 21 år, da ’Olsen Banden ser rødt’ blev indspillet, fortæller:

-Der florerede nogle rygter blandt befolkningen om, at vi ikke kunne finde ud af at arbejde sammen inde på Det Kongelige Teater. Det er den debat, som Balling griber fat i her, siger han.

-Selvfølgelig var der noget om snakken. På det tidspunkt var der over 700 medarbejdere fordelt på flere store kunstnergrupper, men vi øvede sammen hver dag og kom altid frem til en løsning, siger Verner Nicholet og tilføjer:

-Jeg har fået ødelagt mange selskabsmiddage, fordi jeg skulle forklare, hvad det var for noget bøvl inde på Det Kongelige Teater, griner den nu 84-årige Verner Nicholet.

Det virker absurd, da en korrupt politiker ved navn Holm-Hansen vil udnytte overproduktionen af smør på det europæiske marked til at tjene millioner på at sælge det overskydende smør til Sovjetunionen via lyssky forbindelser. Og det virker endnu mere absurd, da en del af smørpuklen smelter i en togvogn og drypper udover togskinnerne på en station i den fiktive tyske by Anderswo.

Men handlingen er faktisk meget tæt på virkelighedens verden i 1977, hvor der bliver ophobet en kolonorm pukkel med fødevarer, som ikke kan afsættes. Det sker, fordi EF garanterer producenterne, at deres smør bliver solgt, og at det europæiske samarbejde vil aftage de varer, der ikke kan sælges, til markedspris.

Resultatet bliver, at der bliver produceret på livet løs, så der opstår smørpukler, vinsøer og kødbjerge. I november 1977 skriver Jyllands-Posten, at 2.500 ton smør fra de danske smørlagre bliver solgt til 3,65 kroner for 250 gr., hvilket er ca. halvanden krone under normal pris. EF’s smørpukkel kommer over 300.000 ton, og der bliver rent faktisk solgt omkring 200.000 ton til Sovjetunionen for et par kroner pr. kilo.

I 1977 rammer den såkaldte Hetler-sag avisforsiderne. Den handler om Hans Hetler, der har hjulpet Forsvarets Efterretningstjeneste med at udspionere danske borgere.

Det er kulminationen på en debat om overvågning og registrering, der kører i flere årtier, men er særlig interessant i de her år, hvor der er meget debat om overvågning af personer på den yderste venstre-fløj.

Året efter bryder Olsen Banden i filmen ’Olsen Banden går i krig’ ind i Rigsregistraturen, der indeholder alle oplysninger om Danmark og danskerne.

Rigsregistraturen var tidligere navnet på kriminalregistret, men i Olsen Bandens univers bliver det til en mastodontisk big brother-bygning, der har samlet, alt hvad der er værd at vide om landets borgere.

En række ministre fra EF-medlemmerne er samlet i en villa hos en dansk minister, hvor Olsen Banden bryder ind for at stjæle nogle tophemmelige dokumenter. Sådan et topmøde fandt faktisk sted på dansk jord året før, fordi Danmark på det tispunkt havde formandskabet i EF.

1979 er i øvrigt året, hvor danskerne første gang kan stemme politikere direkte ind i parlamentet, og det markerer Olsen Banden ved at lade overskurken Bang-Johansen have politiske forbindelser i parlamentet, som han vil udnytte.

Banden selv aflægger også parlamentsbygningen, Berlaymont, et besøg, hvor vagtfolkene mistænker Kjelds medbragte flødeskumskage for at være en bombe. Det får dem til at rømme bygningen.

Jo længere hen, vi kommer i de første 13 Olsen Banden-film, jo større bliver Egons planer. Og derfor også de temaer, Erik Balling og Henning Bahs tager op.

I ’Olsen Bandens flugt over plankeværket’ drejer det sig om verdensfreden og international våbenhandel. Olsen Banden får fingrene i en kuffert, der indeholder hemmelige dokumenter om våbenhandel med Afrika til en værdi af 750 millioner kroner og 1 milliard kroner på det sorte marked.

Filmen kommer i kølvandet på et årti, hvor våbenhandel mellem vestlige magter og afrikanske lande har fyldt meget. Der var den nigerianske borgerkrig om Biafra og ikke mindst borgerkrigene i Angola og Mozambique, den såkaldte Sydafrikanske Grænsekrig i Namibia og Zimbabwes Uafhængighedskrig. Alle med importerede våben og med fremmede hjælpetropper og lejesoldater.

Øl eller ”pilsner” er en vigtig del af processen, når Olsen Banden lægger planer, og bryggeriet Carlsberg spiller en rolle i flere af filmene. Øllene som et symbol på dansk hygge og bryggeriet som et symbol på en dansk eksportsucces.

I denne film er symbolikken til at tage at føle på, da Benny, Egon og Kjeld bogstaveligt talt stiger på eksportsuccessen og er blinde passagerer på en Carlsberg-vogn til Paris. Det sker på et tidspunkt, hvor bryggeriet med sponsoratet af det danske fodboldlandshold for alvor byder ind på danskhed.

Filmen kommer i slutningen af en periode på 10 år, hvor salget af Carlsberg og bandens egen foretrukne øl, Tuborg, stiger betragteligt i udlandet. Ifølge årsberetningen fra bryggeriet anno 1981 er eksporten næsten fordoblet. Når man lige ser bort fra Storbritannien, er det især fransktalende lande, der aftager øllene fra det danske bryggeri på det tidspunkt.

Børge har fået det ind med modermælken. Eller måske nærmere med de mange pilsnere, der er blevet skyllet ned under Olsen Bandens planlægning af det ene store kup efter det andet. Så man kan vel ikke bebrejde Yvonne og Kjelds søn, at han er kommet ind på en kriminel løbebane.

Men der er ikke længere tale om Franz Jäger-pengeskabe. Børge er blevet 'selskabstømmer'. En ny form for kriminalitet, der opstår i virkelighedens verden i starten af 1990’erne, hvor svindlerne – eller selskabstømmerne – købte selskaber uden aktivitet, men med store kontantbeholdninger, der var afsat til overskydende skat.

Svindlerne hev pengene ud af selskabet, altså tømte selskabet for kontanter, og lod være med at betale skatten. Selskabstømmerne snød statskassen for mere end to milliarder kroner i en række sager, som daværende skatteminister, Ole Stavad, kaldte for 'Danmarkshistoriens største tyveri'.

En af de mest aktive tyveknægte var ifølge Berlingske Business Bjørn Stiedl, der i 2009 blev idømt seks års fængsel for i perioden 1991-1993 at have tømt 170 selskaber for mere end 330 millioner kroner.

I denne opfølger målrettet børn er vi sendt tilbage til før den første Olsen Banden-film. Vi er i 1950’erne, bandemedlemmerne er børn, og Egon er på børnehjem. Det er ikke tilfældigt. For børnehjem havde ikke et godt ry på den tid. Det var ikke et rart sted at være.

Så manuskriptforfatterne valgte at placere Egon på et børnehjem for at forklare den til tider lidt følelsesmæssige afstumpede personlighed hos bandelederen.

-Vi kunne ikke regne ud, hvad Egon kom af, og vi tænkte, det mest sandsynlige var, at han var vokset op på et børnehjem. Erik Balling og Henning Bahs betegnede ham som delvis psykopat, siger den ene af manuskriptforfatterne, Lars Mering.

Henning Bahs, som sammen med Erik Balling var manuskriptforfatter på de første 13 Olsen-Banden-film, godkendte faktisk ideen om, at Egon havde haft en traumatisk barndom.

-Bahs levede stadig på det tidspunkt, og han råbte ikke så højt, da vi foreslog det, så vi valgte at køre med det, siger Lars Mering.

Ligesom i julekalenderen om ’Olsen-bandens første kup’ er vi sendt tilbage til bandemedlemmernes barndom, og i modsætning til de 14 første film er de ikke optaget i samme tidsperiode, som handlingen foregår i. Så manuskriptforfatterne har ikke på samme måde som Balling og Bahs haft mulighed for at skildre noget samtidigt.

-Vi var mest optaget af, at det skulle foregå i 1950’erne, så vi prøvede vi at få det til at være noget, der passede til den tid, siger manuskriptforfatter Lars Mering.

Det gør han og de to andre manuskriptforfattere ved at inddrage en raket og centrere handlingen om, at skurken, Hallandsen, vil være den første, der sender et menneske ud i rummet. Altså en reference til rumkapløbet i 50’erne og 60’erne.

-Ja, det springer ud af det. Når Hallandsen forsøger at sende børnehjemsbarnet Egon ud i rummet, er det en henvisning til Laika, den herreløse russiske hund, der blev sendt i kredsløb om jorden, fortæller Lars Mering.

For første gang optræder en politiker med både ansigt og navn i Olsen Banden. Anders Fogh og Hallandsen vil købe kopikampfly fra Kina, fordi de originale fly er for dyre. Det skriver sig ind i en virkelig og meget langstrakt debat om Danmarks nye kampfly.

Filmen udkommer i 2010, og i årene op til har nogle af verdens største flyproducenter budt ind på at levere de nye kampfly til Danmark for milliarder af kroner.

I filmen prøver Fogh og Hallandsen at smøre Kinas statsoverhoved med nationalklenodiet H.C. Andersens pen, og i forbindelse med et statsbesøg siger kriminalassistent Jensen de nærmest profetiske ord: 'Vi må ikke foretage os noget som helst, der kan tolkes som fjendtligt over for den kinesiske folkerepublik'.

I virkelighedens verden faldt valget af kampfly på F 35 fra amerikanske Lockheed Martin, og købet blev først besluttet i slutningen af 2017.

I filmen møder vi firmaet Hæderkrone, der udvinder olie i Nordsøen og har et logo, der minder mistænkeligt meget om Mærsks. Hæderkrones oliefelter er ved at løbe tør, og selskabet satser nu hele butikken på at udvikle en olieoptimeringsmaskine.

I årene op til, at filmen udkommer, kører der en debat om, at oliereserverne både i Danmark og resten af verden vil være brugt op inden for en årrække.


Derudover kommer Det Økonomiske Råd i 2012 med en rapport, hvor rådet klart anbefaler, at staten kradser mere ind i skat for olien i Nordsøen, som Mærsk har ret til at udvinde.

Denne artikel indeholdt ved udgivelsen billeder af plakaterne til alle Olsen Banden-filmene. De er efter aftale med Nordisk Film fjernet efter 3 måneders brug.

Skriftlige Kilder: Ing.dk, tv2.dk, Mandag Morgen, Information, dbu.dk, danmarkshistorien.dk og europa.eu

Mundtlige Kilder: Henrik Stevnsborg, retshistoriker, Københavns Universitet, Michael Böss, lektor emeritus i samfundsvidenskab og historie, Aarhus Universitet, Verner Nicholet tidligere fløjtenist og dirigent på Det Kongelige Teater og Michael Clemmesen, historiker på Forsvarsakademiet.