Hvis en maler fra vikingetiden så nutidens boligtendenser holdt i minimalistisk indretning og lyse, blide farver, ville han nok mangle både farve og udsmykning.
I vikingetiden var kraftige farver nemlig idealet, og der var fuld knald på malingen til huse, kirker og skibe.
Det viser en farvepalet med 17 farver, som en en kemiker og en konservator fra Nationalmuseet netop har lavet ud fra analyser af malingrester fra vikingetiden.
- Vi kan se, at vikingerne ikke har blandet hvid eller sort i malingen for at svække farven. De har brugt dem helt rene, så der var knald på farverne, når man endelig malede, fortæller Line Bregnhøi, konservator på Nationalmuseet.
De kraftige farver signalerede en helt særlig status:
- At male noget har været virkelig statusgivende, det er der ingen tvivl om. Det har været så sjældent, at noget var malet med kraftige farver. Vi ved også fra tiderne efter, at det var dem, der virkelig havde råd, der brugte maling.
Pigment kom langvejs fra
Vikingerne brugte farver som sort, gul, hvid, rødbrun, brun og rød. Nogle blev fremstillet af lokale pigmenter som okker og trækul, men farvepulveret til de kraftigere gule og røde malinger blev importeret fra fjerne lande. Dermed var de sjældne – og dyre.
- For eksempel auripigment, som giver en lysende gul farve, som var ret udbredt i vikingetiden. Det forekommer i blandt andet Tyskland og Tyrkiet. Cinnober, som er rød, er siden oldtiden kommet hertil fra Spanien og har spredt sig over hele Europa, fortæller Mads Christian Christensen.
Han er kemiker og seniorkonsulent på Nationalmuseet og har lavet farvepaletten sammen med Line Bregnhøi.
DRs grafiker har leget med farverne. Sådan her kunne din stue se ud, hvis en maler fra vikingetiden kom forbi:
Analyser gør malingen farvestålende igen
Palettens 17 farver er skabt ud fra analyser af pigmenter i maling fundet på træstykker i Kong Gorms grav i Jelling og et stykke af en planke fra en stavkirke fundet ved Hørning, kaldet Hørningplanken.
Der findes altså rester af maling fra vikingetiden, men de er nedbrudte og mørknede, og derfor kan man ikke med det blotte øje se, hvordan farven har set ud for mere end 1.000 år siden.
Men ved at bruge både mikroskop og kemiske analyser har kemikeren fundet frem til, hvilke mineraler og pigmenter, der har givet malingen farve.
- Man tager prøver af malingen på fundet, lægger dem under mikroskop og ser på, om der er penselspor, hvilke malingslag der ligger oven på hverandre og hvilke farver, der er. Så tager man mikroskopiske prøver ud, og pigmenterne analyserer man med kemiske analysemetoder, fortæller Mads Christian Christensen.
Når så malingen har afsløret sit pigment, for eksempel okker, blander man farverne op, fortæller Line Bregnhøi:
- Man lægger simpelthen pigmentet på en glat sten og maler det sammen med linolie - så bliver det til maling. Man lavede maling på den måde helt op til midten af 1900-tallet.
Svært at ramme farven præcist
Paletten med 17 farver ala vikingetid er fremstillet til at farvelægge en enorm vikingehal, som Sagnlandet Lejre skal bygge. Men paletten er kun et forslag, for:
- Vores viden om vikingetidens farver er ret begrænset. Men vi ved hvilke pigmenter, de har brugt, og derfor har vi kunnet skabe farverne, fortæller Line Bregnhøi.
Selv om konservatorens og kemikerens farvepalet er realistisk på grund af både undersøgelser under mikroskop og de kemiske analyser, er der alligevel ukendte faktorer, som kan påvirke farverne.
- Farverne, vi har lavet, er en tolkning, for man kan for eksempel ikke vurdere blankhed og tekstur i malingen. Det er meget svært, fortæller Mads Christian Christensen.
Selv om farverne nu ligger klar, er det ikke en god idé at gå i gang med at blande farvepulver og linolie hjemme i køkkenet.
Flere af pigmenterne er nemlig giftige.