"Kongekommentar af Sofie Linde", "Sofie Linde fik lige gjort det passende at sige røvhuller på tv" og et simpelt "Tak!".
X Factor-værten er blevet ramt af en regulær lovestorm på nettet, efter at hun i gårsdagens X Factor-semifinale kom med en direkte kommentar rettet mod de gerningsmænd, der tidligere på ugen stod bag to terrorangreb i Belgiens hovedstad, Bruxelles.
Se de bedste tweets om Lindes kommentar nederst her på siden.
X Factor-Alex' forældre bor i Belgien
Sofie Lindes kommentar faldt efter deltageren Alex' optræden, og lød som følger:
- Dine forældre er kommet hele vejen fra Belgien. De røvhuller fik ikke stoppet deres tur. Gå ned og kram dem!
Artiklen fortsætter under videoen.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:56f599f7a11f9f10ec1dad29
Alex' forældre er nemlig bosiddende i Bruxelles, og befandt sig særdeles tæt på den forgangne uges terrorhandlinger. De slap dog heldigvis med skrækken, og var på plads i DR Byens Studie 5 fredag aften for at støtte op om deres søn, der sang sig sikkert videre til næste uges finale.
Går viralt på nettet
Sofie Linde har efter showet udtalt, at hun ikke nåede at tænkte over det, før terror-kommentaren havde forladt hendes læber.
Det gør dog ikke nettets hyldest til X Factor-værten mindre.
Et billede af Sofie Linde, hvor terror-kommentaren indgår, er nemlig blevet delt tæt på 500 gange, har fået mere end 15.000 likes og er nået ud til mere end 750.000 Facebook-brugere efter fredagens show.
Artiklen fortsætter under billedet.
https://www.facebook.com/xfactorDR/posts/1161948547172298:0
Se de bedste tweets om Sofie Lindes terror-kommentar herunder.
X Factors finale sendes fredag kl. 20 på DR1.
https://twitter.com/LarsBergM/status/713448428987088896 https://twitter.com/AndreasAstrup/status/713448359391019008 https://twitter.com/KaareSorensen/status/713449621863927809 https://twitter.com/FriisAnne/status/713461072863342593 https://twitter.com/sonnyDK/status/713443636160176128 https://twitter.com/FredefraFrede/status/713448233712885761 https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1148032391913950