Det er ikke kun danskerne, der er vilde med Thomas Blachmans unge X Factor-deltager Mia. Også i udlandet har man fået øjnene op for det 15-årige stjerneskud.
Den irske sangstjerne Gemma Hayes har set Mias optræden med Hayes' egen sang 'Shock To My System' fra årets første liveshow på YouTube. Og hun er så begejstret, at hun privat har sendt en rosende hilsen til Mia på Facebook.
- Jeg døde inden i, siger Mia om øjeblikket, hvor beskeden tikkende ind på Facebook.
I hilsenen skriver Gemma Hayes til Mia, at hun fra en dansk ven modtog et link til Mias optræden med Gemmas sang 'Shock To My System'.
- Jeg vil fortæller dig, at jeg blev forbløffet over din smukke optræden. Du gjorde den til din egen med din egen smukke stemme, skriver Hayes.
Se den originale besked fra sangerinden Gemma Hayes, som Mias far har delt på Instagram her:
"Døde inden i af glæde"
- Til at starte med gik det ikke om for mig, siger Mia, der først blev forvirret over beskeden.
- Jeg havde ikke læst navnet, så jeg var sådan lidt: "Hvad mener hun med, at jeg har sunget hendes sang"? Så tjekkede jeg navnet og døde inden i af glæde, fortæller Mia.
Sangerinden Gemma Hayes har været så begejstret for Mias version af sin sang, at hun udover at have skrevet til Mia, også har postet et link til Mias optræden på Facebook.
Det er Thomas Blachman, der valgte sangen til Mia.
- Jeg bryder mig ikke om den sang, men den gjorde jobbet, så tak til Gemma Hayes, siger han.
Se Mias optræden som alle snakker om her:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58a74c67a11f9f0d8428f04c