1. Jeg fylder 15 år senest den 1. februar 2018 og vil efter anmodning fremvise en kopi af min fødselsattest eller mit pas som bevis herfor.
2. Jeg må desværre ikke deltage i konkurrencen, hvis jeg allerede har en aftale med et pladeselskab, management, musikforlag, mv. om udfoldelsen af mit talent som sanger.
3. Jeg forstår, at formålet med X Factor er udvælgelsen af en solist eller sanggruppe, og at X Factor er en konkurrence der indebærer musikalsk optræden foran et dommerpanel, og at denne optræden måske bliver optaget og udsendt på TV eller brugt i andre medier. Ved tiltrædelsen af disse betingelser, giver jeg hermed min tilladelse til at Producenten må optage mig og mit bidrag, redigere frit i og bruge dette på de betingelser for deltagelse som er beskrevet her.
4. Jeg indestår for, at jeg er dansk statsborger eller, at jeg har ret til at bo og arbejde i Danmark (inkl. Grønland og Færøerne). Jeg er villig til at dokumentere min ret til at bo og arbejde i Danmark, hvis Producenten anmoder mig herom. Jeg er forpligtet til øjeblikkeligt at meddele Producenten, hvis der sker ændringer i min ret til at bo og arbejde i Danmark.
5. Konkurrencen har et intensivt forløb, og jeg mener at jeg er ved godt helbred og både fysisk og psykisk kan klare at deltage i konkurrencen.
6. Jeg forstår og erklærer mig indforstået med, at går jeg videre i konkurrencen og jeg ønsker at fortsætte, vil jeg blive bedt om at udfylde, underskrive og godkende kontrakter vedrørende min medvirken.
7. Ved at tiltræde disse betingelser overdrager jeg hermed samtlige rettigheder af hvilken som helst art ved og forbundet med min medvirken i X Factor til Producenten, sådan at Producenten vil være berettiget til at benytte og videreudnytte og give andre - herunder men ikke begrænset til DR, Producentens samarbejdspartnere og sponsorer - tilladelse til at benytte og videreudnytte mit bidrag på alle måder og i alle medier. Jeg anerkender også Producentens ret til at bruge mit navn og billede i foromtale og pressemateriale.
8. Jeg giver mit samtykke til, at Producenten filmer mig med eller uden mit vidende til precastingen, til brug i forbindelse med X Factor og videreudnyttelsen af X Factor. Jeg overdrager hermed til Producenten retten til i alle medier at anvende og genanvende min medvirken i alle produktionsfaser.
9. Jeg anerkender, at Producenten ikke er forpligtet til at optage mit bidrag til X Factor eller inkludere mig i udsendelsen af X Factor.
10. Jeg anerkender, at X Factor er en sangkonkurrence og at min medvirken i X Factor ikke udgør en professionel optræden, og ikke berettiger mig til honorar, løn eller anden form for kompensation.
11. Producenten kan ikke drages til ansvar for noget tab eller skade på min person eller ejendom som følge af eller indtruffet under eller i forbindelse med min deltagelse i X Factor, medmindre Producenten har udvist forsømmelighed.
12. Producenten må frit overdrage rettighederne og forpligtelserne ifølge disse betingelser til DR og andre.
Jeg erklærer mig hermed indforstået med, at jeg medvirker i X Factor på de betingelser, som er beskrevet ovenfor i "BETINGELSER FOR DELTAGELSE OG OVERDRAGELSE AF RETTIGHEDER", og jeg erklærer samtidig, at vilkårene for min deltagelse er tilstrækkelig forklaret.
VIGTIGT! Hvis du er under 18 år på dagen, hvor du deltager i precasting, kan du kun deltage i X FACTOR - sæson 11, hvis disse betingelser er accepteret af din forælder/værge.