Ungarn: Joci Pápai 'Origo'

35-årige Joci Pápai blev et kendt ansigt i Ungarn, da han i 2005 deltog i talentshowet Megasztár – en ungarsk pendant til Idols – hvor han dog ikke nåede til liveshows.

Siden da har han udgivet flere singler, hvoraf hans største hit er 'Mikor a test örexik' fra 2015.

Bonusinfo​

Joci Pápais familie har rødder i folkeslaget romaerne, og ifølge Joci Pápai selv er han den første roma-musiker til at repræsentere sit hjemland i Eurovision Song Contest.

Ungarn i Eurovision Song Contest

Ungarn debuterede med bulder og brag i Eurovision Song Contest i 1994, hvor Frederika Bayer lagde ud med at score hele tre 12-taller i træk for nummeret med den mundrette titel 'Kinek mondjam el vétkeiment?', der dog endte på en fjerdeplads, som stadig er landets bedste placering i Eurovision.

Ungarns næstbedste placering kom i København i 2014, hvor András Kállay-Saunders blev nummer fem med 'Running'.