Tyskland: Levina 'Perfect Life'

25-årige Isabella Lueen – med kunstnernavnet Levina - vandt i en alder af ni den anerkendte, tyske sangkonkurrence for børn Jugend Musiziert.

Som 12-årig begyndte hun at skrive sine egne sange, og hun har siden læst sang og komposition på Kings College i London, hvor hun vandt titlen "Best Vocal Performer". I dag bor og arbejder hun skiftevis i Berlin og London.

Bonusinfo​

I en særpræget udgave af Tysklands Melodi Grand Prix, Unser Song, skulle fem forskellige deltagere i år synge forskellige sange i forskellige runder på én aften.

Finalerunden endte faktisk med, at Levina skulle dyste mod sig selv – med to forskellige sange. Her valgte de tyske tv-seere så 'Perfect Life'.

Tyskland i Eurovision Song Contest

Tyskland er det land, der har deltaget flest gange i Eurovision Song Contest. Den eneste gang, Tyskland ikke har været at finde på pointtavlen, var i 1996.

Fem tredjepladser, fire andenpladser og to sejre er det blevet til i årenes løb. Sejrene faldt i 1982, hvor Nicole sang 'Ein Bisschen Frieden', og i 2010, hvor Lena vandt med 'Satellite'.

De seneste to år er Tyskland endt på en absolut sidsteplads i finalen med henholdsvis 0 og 11 point.