Rumænien: Ilinca feat. Alex Florea 'Yodel It!'

18-årige Ilinca og 25-årige Alex Florea er en duo, der har fundet sammen i anledning af Eurovision Song Contest.

De har begge masser af erfaring fra diverse talentshows; Ilinca har således stillet op i både The Voice, Talent og X Factor i Rumænien, hvor hun har imponeret med sin jodlen, mens Alex Florea har deltaget i X Factor og The Voice.

I marts vandt de to så Rumæniens nationale Melodi Grand Prix i overlegen stil med nummeret 'Yodel It!', der er en blanding af pop, rap og jodlen.

Bonusinfo

Sidste år blev Rumænien diskvalificeret fra Eurovision Song Contest få uger inden, konkurrencen skulle afholdes i Stockholm. Diskvalifikationen skyldtes, at den nationale tv-station, TVR, skyldte den europæiske tv-unition, EBU, mere end 100 millioner kroner.

Gælden er dog siden blev afviklet, og Rumænien er derfor tilbage i varmen i år.

Rumænien i Eurovision Song Contest

Rumænien debuterede i Eurovision Song Contest i 1994 og har siden semifinalen blev indført i 2004 været et af de få lande, der har kvalificeret sig til finalen hvert eneste år.

Rumæniens bedste placering er en tredjeplads, som Luminita Anghel & Sistem nåede i 2005 med 'Let Me Try', og som Paula Seling og Ovi gentog igen i 2010 med 'Playing With Fire'.

Sidstnævnte duo repræsenterede i øvrigt også Rumænien ved Eurovision i København i 2014. Trods en andenplads i semifinalen måtte de i finalen tage til takke med en 12. plads med nummeret 'Miracle'.