Fredag den 19. maj 2017 var folketingsmedlem Kaare Dybvad Bek (S) i Deadline, hvor han blev interviewet om sin bog ”De lærdes tyranni”.
I indledningen til interviewet siger vært Sigge Winther Nielsen, at det er ”de ufaglærte og faglærte på produktionsarbejdspladserne, der skaber værdi”.
Kaare Dybvad Bek mener, at det er de faglærte, der skaber værdi. Og at der i fremtiden bliver langt færre ufaglærte jobs, og at den måske vigtigste udfordring er, at så mange som muligt får en uddannelse, de kan bruge. Deadline beklager derfor denne formulering og brugen af ordet ufaglærte.
I forbindelse med interviewet bringes følgende citat i udsendelsen: ”Langt de fleste nyuddannede akademikere retter sig mod det offentlige”. Vi skal beklage, at dette citat ikke er korrekt gengivet.
Det korrekte citat fra bogen lyder sådan her: ”Og hvor tendensen er, at de fleste nyuddannede akademikere retter sig mod det offentlige”.