FC Midtjylland kom ikke i Champions League

FC Midtjylland vandt 1-0 over Apoel FC. Men det var ikke nok til at gå videre til gruppespillet i Champions League. (© Scanpix)

FC Midtjylland spillede i går 2. kamp mod Apoel FC.

Denne gang spillede de på Cypern.

I første kamp tabte FC Midtjylland 1-2 på hjemmebane i Herning.

Drømmestart

Midtjyderne fik en god start. De scorede allerede et mål efter knap to minutter.

Kampen endte også med en sejr på 1-0 til FC Midtjylland.

Tabte på udebanemål

Selvom de vandt, går de ikke videre til gruppespillet i Champions League.

Her gælder reglen om flest udebanemål.

Apoel FC scorede to mål på udebane i Herning. Og desværre scorede FC Midtjylland kun ét mål på udebane. Derfor går Apoel FC videre.

De danske mestre har dog stadig en chance for at komme med i Europa League.