Femteseedede David Ferrer er ude af årets Wimbledon-turnering efter et overraskende nederlag til kroaten Mario Ancic i tredje runde.
Ancic sendte sine serve-esser afsted med samme fart som idolet Goran Ivanisevic og vandt kampen 6-4, 6-4, 6-7 (5/7), 7-6 (7/3). Han møder nu en anden spanier, Fernando Verdasco, i fjerde runde.
- Jeg er så glad for, at jeg er tilbage igen, siger Ancic, der gik glip af sidste års turnering på grund af sygdom.
- Det blev en utrolig kamp fra første til sidste point. Publikum gik amok. Det var bare et par point, der gik til min side, siger Ancic.
Kroaten har æren for at være den sidste spiller, der har besejret Roger Federer i Wimbledon. Det skete tilbage i 2002 i første runde.
I kampens sene kamp leverede russiske Marat Safin endnu et fint resultat med en sejr på 7-6 (5), 3-6, 7-6 (3), 6-4 over italienske Andreas Seppi.