Det kan godt være, at Danmarks højst rangerede herresinglespiller i badminton, Jan Ø. Jørgensen, lige er kåret som årets danske badmintonspiller.
Men søndag eftermiddag var hans unge landsmand Viktor Axelsen den bedste mand på banen, da han genvandt mændenes singlerække ved invitationsturneringen Copenhagen Masters.
Fynboen lagde ganske vist ikke specielt godt ud i første sæt, hvor han efter en jævnbyrdig start kom bagud 12-18.
Flot comeback
Men så begyndte fejlene også at snige sig ind i Jan Ø. Jørgensens spil. Og efter at have vundet 10 af de følgende 12 point var det Axelsen, der tog første stik i kampen med 22-20.
Han fortsatte, hvor han slap i andet, og det samme gjorde hans modstander. Jan Ø. Jørgensen kom aldrig tilbage og tabte andet sæt klart med 9-21.
Det er anden gang, at Viktor Axelsen vinder juleturneringen i Falconer Salen. Jan Ø. Jørgensen har vundet den tre gange.
/ritzau/