De Olympiske Lege i Beijing i Kina er de 24. vinter-lege i historien. Herunder kan du få et hurtigt overblik over Legene, siden de første fandt sted i 1924.
1924 Chamonix, Frankrig
Officielt var der blot tale om en "international vintersportsuge". Men det var IOC, der stod bag, og i 1925 blev der med tilbagevirkende kraft tale om de første officielle vinter-Lege, fordi arrangementet var en stor succes. Vintersportsgrene havde tidligere været med ved sommer-OL. Ishockey var således med i 1920, mens kunstskøjteløb både var med i 1908 og 1920. 16 nationer deltog i seks forskellige sportsgrene.
Medaljetabellen (top 5, guld sølv bronze)
1. Norge 4 7 6
2. Finland 4 3 3
3. Østrig 2 1 0
4. USA 1 2 1
5. Schweiz 1 0 1
1928 St. Moritz, Frankrig
Allerede her var der konkurrence om, hvem der skulle være vært for vinter-OL. Men kun schweiziske byer var inde i billedet, og Davos og Engelberg måtte se St. Moritz løbe med sejren. I modsætning til fire år tidligere drillede vejret en del, og mændenes 10.000 meter i hurtigløb på skøjter blev aldrig afviklet færdigt. Irving Jaffee fra USA førte og lå til guld, men der blev slet ikke uddelt medaljer. Amerikaneren tog revanche fire år senere og vandt guld på både 5.000 og 10.000 meter.
Medaljetabellen
1. Norge 6 4 5
2. USA 2 2 2
3. Sverige 2 2 1
4. Finland 2 1 1
5. Canada 1 0 0
1932 Lake Placid, USA
På grund af den lange rejse for de europæiske lande og den økonomiske situation i kølvandet på Wall Street-krakket i 1929, var der kun 17 deltagende nationer - mod 25 fire år forinden. USA dominerede, men "snød" også, fordi de valgte at lade konkurrencerne i hurtigløb på skøjter foregå med samlet start, hvilket var mod de internationalt anvendte regler. Så der var amerikansk guld i alle fire konkurrencer - kvinder kunne endnu ikke stille op i hurtigløb på skøjter.
Medaljetabellen
1. USA 6 4 2
2. Norge 3 4 3
3. Sverige 1 2 0
4. Canada 1 1 5
5. Finland 1 1 1
1936 Garmisch-Partenkirchen, Tyskland
Nazi-Tyskland var det år vært for både vinter-OL og sommer-OL, der foregik Berlin. 29 lande deltog, og Adolf Hitler var især begejstret for den norske skøjteprinsesse Sonja Henie, der vandt sit tredje guld i træk. Alpin skiløb var for første gang med på programmet - dog kun med den kombinerede konkurrence. Storbritannien vandt sensationelt guld i ishockey, men stillede op udelukkende med canadiere, der havde britiske rødder.
Medaljetabellen
1. Norge 7 5 3
2. Tyskland 3 3 0
3. Sverige 2 2 3
4. Finland 1 2 3
5. Schweiz 1 2 0
1940 Aflyst
Først blev Sapporo i Japan udpeget som vært, men i 1938 meldte japanerne fra på grund af krigen mod Kina. Dernæst blev St. Moritz igen udpeget til vært, men trak sig hurtigt, og så gav IOC legene til Garmisch-Partenkirchen. Men i december 1939 blev legene aflyst, fordi Tyskland tidligere på året havde invaderet Polen som start på den 2. verdenskrig.
1944 Aflyst
Italienske Cortina d'Ampezzo - som IOC valgte frem for Montreal i Canada og Oslo i Norge - skulle være vært, men allerede i 1941 blev legene aflyst på grund af krigen.
1948 St. Moritz, Schweiz
Et logisk valg fordi alle arenaer fra 1928 var uberørte, idet Schweiz som neutral nation ikke deltog i krigen. Som ved sommer-OL i London det år fik Tyskland og Japan ikke lov til at deltage. 28 nationer deltog, og Danmark var med for første gang. De danske deltagere var Per Cock-Clausen, der blev nummer 16 i kunstskøjteløb, mens Aage Justesen blev nummer 30 på 500 meter i hurtigløb på skøjter.
Medaljetabellen
1. Norge 4 3 3
1. Sverige 4 3 3
3. Schweiz 3 4 3
4. USA 3 4 2
5. Frankrig 2 1 2
1952 Oslo, Norge
Vinter-legene vendte delvist "hjem", kan man sige, da Norge har status som landet, hvor den moderne skisport har sit fødested. Oslo var indtil i år den eneste hovedstad, der har haft værtskabet for vinter-OL - hvis man ser bort fra 1984-værten Sarajevo, nutidens hovedstad i Bosnien-Hercegovina, der ikke var selvstændigt endnu. Kun Per Cock-Clausen stillede op for Danmark og blev nummer 14 i mændenes kunstskøjteløb. I alt 30 nationer var med.
Medaljetabellen
1. Norge 7 3 6
2. USA 4 6 1
3. Finland 3 4 2
4. Tyskland 3 2 2
5. Østrig 2 4 2
1956 Cortina d'Ampezzo, Italien
Fik lov til at blive vært, fordi legene samme sted 12 år tidligere blev aflyst. For første gang var der TV fra vinter-OL. Sovjet debuterede ved vinter-OL, og den store nation blev en suveræn vinder af medaljekonkurrencen. En af guldmedaljerne kom i hus i ishockey, hvor det blev til en overlegen triumf - som så mange gange siden. Danmark var ikke med, men det var 32 andre nationer. Det altoverskyggende navn blev Østrigs Toni Sailer med guld i alle tre alpine skikonkurrencer.
Medaljetabellen
1. Sovjet 7 3 6
2. Østrig 4 3 4
3. Finland 3 3 1
4. Schweiz 3 2 1
5. Sverige 2 4 4
1960 Squaw Valley, USA
Tidligere fandtes der slet ikke et vintersportsområde. Men en masse penge - og langt flere end planlagt - blev punget i projektet i Californien. Der var dog ikke råd til en bane til bobslæde, som derfor ikke kom på programmet. Ikke mindst på grund af ideelt vejr blev legene alligevel en succes. Walt Disney stod bag åbningsceremonien. 30 lande var med, og Kurt Stille i hurtigløb på skøjter var Danmarks eneste deltager med en 13. plads på 1.500 meter som bedste resultat. USA vandt på chokerende vis guld i ishockey - Sovjet blev blot nummer tre.
Medaljetabellen
1. Sovjet 7 5 9
2. USA 3 4 3
3. Norge 3 3 0
4. Sverige 3 2 2
5. Finland 2 3 3
1964 Innsbruck, Østrig
Kurt Stille opnåede Danmarks bedste resultat frem til curling-sølvet i 1998, da han blev nummer ni på 10.000 meter i hurtigløb på skøjter. Men internationalt set stod han som mange andre totalt i skyggen af Sovjets Lydia Skoblikova, der på fire dage vandt fire guld i hurtigløb på skøjter. Danmarks anden deltager var Svend Carlsen, som blev nummer 53 i 30 kilometer langrend. 36 lande deltog og TV-mæssigt var legene nu en verdensbegivenhed med seertal på mere end milliard i alt.
Medaljetabellen
1. Sovjet 11 8 6
2. Østrg 4 5 3
3. Norge 3 6 6
4. Finland 3 4 3
5. Frankrig 3 4 0
1968 Grenoble, Frankrig
Først og fremmest kendt som "Killys Lege", fordi franskmanden Jean-Claude Killy vandt samtlige tre guldmedaljer i de alpine konkurrencer. For første gang stillede Tyskland med to hold; Vesttyskland og DDR, der blot vandt en enkelt guldmedalje. Siden skulle der komme mange flere. 37 nationer var med, og for første gang stillede Danmark med en grønlandsk deltager; langrendsløberen Apollo Lynge, der blev nummer 62 på 30 kilometer og 67 på 15 kilometer. Bedste dansker var Kirsten Carlsen, ligeledes i langrend, med en 32. plads på 10 kilometer - ud af 34 deltagere. Hendes mand Svend Carlsen blev som fire år forinden nummer 53 på 30 kilometer.
Medaljetabellen
1. Norge 6 6 2
2. Sovjet 5 5 3
3. Frankrig 4 3 2
4. Italien 4 0 0
5. Østrig 3 4 4
1972 Sapporo, Japan
Den første vært uden for USA og Europa, og Japan havde stor succes i skihop, hvor landet vandt sine første tre medaljer nogensinde; guld, sølv og bronze på den lille bakke. Canada meldte afbud til ishockeyturneringen, fordi de ikke måtte stille med professionelle spillere, samtidig med at Sovjet måtte benytte sine statsansatte stjerner. Heller ikke i 1976 ville Canada være med. Danmark var ikke blandt de 35 deltagerlande.
Medaljetabellen
1. Sovjet 8 5 3
2. DDR 4 3 7
3. Schweiz 4 3 3
4. Holland 4 3 2
5. USA 3 2 3
1976 Innsbruck, Østrig
Denver i USA blev i første omgang udpeget som vært, men meldte fra på grund af modstand fra folk i staten Colorado, hvor byen ligger. Derfor valgte IOC at lade Innsbruck overtage værtskabet. Lake Placid i USA, Mont Blanc i Frankrig og finske Tampere havde også lagt billet ind på at blive afløser. Sovjetunionen havde sine mest succesfulde vinter-Lege nogensinde med 13 guldmedaljer, mens Danmark igen ikke var med - modsat 37 andre lande.
Medaljetabellen
1. Sovjet 13 6 8
2. DDR 7 5 7
3. USA 3 3 4
4. Norge 3 3 1
5. Vesttyskland 2 5 3
1980 Lake Placid, USA
Den "kolde krig" var på sit højeste. USA truede med at boykotte sommer-legene i Moskva på grund af Sovjets invasion af Afghanistan året før. Derfor fik USAs sensationelle 4-3-sejr over Sovjets storfavoritter selvfølgelig en del opmærksomhed. USA vandt guld og triumfen er siden kendt som "the Miracle on Ice". Amerikanske Eric Heiden blev Legenes helt store superstar med fem guldmedaljer i hurtigløb på skøjter. 37 nationer deltog - men ikke Danmark.
Medaljetabellen
1. Sovjet 10 6 6
2. DDR 9 7 7
3. USA 6 4 2
4. Østrig 3 2 2
5. Sverige 3 0 1
1984 Sarajevo, Jugoslavien
Det kom som en overraskelse, at byen i det nuværende Bosnien-Hercegovina blev valgt foran Sapporo og Göteborg. Men det første vinter-OL i en socialiststat blev et fortræffeligt arrangement. Sarajevo var forinden mest kendt for, at det var her 1. verdenskrig havde sin optakt, da det østrigske tronfølgerpar blev skudt den 28. juni 1914. For første gang vandt DDR flest guldmedaljer. Hele 49 nationer, men Danmark forblev væk.
Medaljetabellen
1. DDR 9 9 6
2. Sovjet 6 10 9
3. USA 4 4 0
4. Finland 4 3 6
5. Sverige 5 2 2
1988 Calgary, Canada
Canada havde siden 1932 forsøgt at få en by valgt som vært for vinter-OL og endelig lykkedes det. Til gengæld fik værtsnationen - som tilfældet var under sommer-OL i canadiske Montreal i 1976 - ikke en eneste guldmedalje. 57 lande var med, og Danmark gjorde comeback med en enkelt deltager. Lars Dresler blev nummer 14 i kunstskøjteløb.
Medaljetabellen
1. Sovjet 11 9 9
2. DDR 9 10 6
3. Schweiz 5 5 5
4. Finland 4 1 2
5. Sverige 4 0 2
1992 Albertville, Frankrig
Blev afholdt mange forskellige steder i Savoi-regionen, og derfor var der ikke tale om nogen olympisk stemning i en enkelt by til ærgrelse for mange atleter. Vinter-OL havde nu for alvor fået vokseværk. 39 discipliner var med i 1984, 46 i 1988 og i 1992 var der tale om 57. Nu var blandt andet short track, hurtigløb på skøjter på lille bane, kommet med. Sovjet var ikke med mere, men flertallet af de tidligere Sovjetrepublikker deltog som SNG, mens det genforenede Tyskland stillede op med ét hold. 64 lande var med, og Danmark deltog med sit hidtil største hold; 6 deltagere. Bedst var kunstskøjteløberen Anisette Torp-Lind med en 15. plads.
Medaljetabellen
1. Tyskland 10 10 6
2. SNG 9 6 8
3. Norge 9 6 5
4. Østrig 6 7 8
5. USA 5 4 2
1994 Lillehammer, Norge
IOC besluttede i 1986 at skifte årsrytme, så vinter-OL fra nu af ikke blev afholdt samme år som sommer-OL, fordi man mente, at to så store begivenheder på ét år var en for mange. Derfor var der kun to år mellem legene i Albertville og Lillehammer. Mange store navne har netop i perioden 1992-1998 også haft held til at vinde mange medaljer, hvilket havde været mere besværligt over en otte-årig periode. 67 nationer deltog, og Danmark stillede med fire mand, hvoraf den bedste var kunstskøjteløberen Michael Tyllesen, der blev nummer 13.
Medaljetabellen
1. Rusland 11 8 4
2. Norge 10 11 5
3. Tyskland 9 7 8
4. Italien 7 5 8
5. USA 6 5 2
1998 Nagano, Japan
For første gang kunne deltagerlandene stille med NHL-stjerner i ishockey-turneringen, som derfor fik stor opmærksomhed. Overraskende nåede hverken USA eller Canada med den aldrende superstjerne Wayne Gretzky frem til finalen, hvor Tjekkiet slog Rusland 1-0. For første og hidtil eneste gang vandt Danmark en medalje, idet det kvindelige curlinglandshold bestående af Helena Blach Lavrsen, Margit Pørtner, Dorthe Holm, Trine Quist og Jane Bidstrup opnåede en sølvmedalje. Det var også det første år, hvor curling var officiel disciplin. Allerede i 1924 havde det ellers været med som demonstrationssport. Udover curling stillede Danmark med otte deltagere og af dem blev Michael Tyllesen bedste mand med en 9. plads.
Medaljetabellen
1. Tyskland 12 9 8
2. Norge 10 10 5
3. Rusland 9 6 3
4. Canada 6 5 4
5. USA 6 3 4
2002 Salt Lake City, USA
Den store skandale rullede forud for Legene, fordi det kom frem at flere IOC-medlemmer var blevet bestukket af folk fra Salt Lake City, som vandt valget foran Öresund i Sverige, Sion i Schweiz og canadiske Quebec. Det medførte en større intern "udrensning" i IOC. Også sportsligt bød OL på store skandaler. I kunstskøjteløb snød en fransk dommer med pointene i parløb og favoriserede et russisk par, som i første omgang - på uretfærdig vis - vandt guld foran et canadisk par. Det endte med, at begge blev tildelt guld. Og i langrend blev flere store navne med den trefoldige guldvinder Johan Mühlegg i spidsen testet positiv for doping. De danske curlingherrer stod for bedste danske resultat med en 7. plads. Danmark stillede med to curling-hold samt Anja Bolbjerg i freestyle.
Medaljetabellen
1. Norge 13 5 7
2. Tyskland 12 16 8
3. USA 10 13 11
4. Canada 7 3 7
5. Rusland 5 4 4
2006 Torino, Italien
80 lande deltog i 84 discipliner, og nationernes medaljekonkurrence var i toppen mere jævnbyrdig end nogensinde før. Stærkest individuelt stod den sydkoreanske short track-løber Ahn-Hyon Soo, som snuppede tre guldmedaljer og en bronze - uden dog at ende som en af de store profiler. På den måde symboliserer han på glimrende vis, at der de seneste gange har været så mange nye og små discipliner med, at det langt fra er alle OL-guldvindere, der får den store opmærksomhed. Danmark deltog kun med et kvindelandshold i curling, og det endte på en skuffende 9. plads.
Medaljetabellen
1. Tyskland 11 12 6
2. USA 9 9 7
3. Østrig 9 7 7
4. Rusland 8 6 8
5. Canada 7 10 7
2010 Vancouver, Canada
Hele 86 discipliner var med denne gang, og 82 nationer deltog - i 86 discipliner. Med mere en to millioner indbyggere i Vancouver med forstæder var der tale om den største værtsby nogensinde. Ved afstemningen vandt Vancouver i finalen over sydkoreanske Pyeongchang med 56-53. Danmark stillede med sit største hold nogensinde; to curlinghold samt otte individuelle deltagere.
Medaljetabellen
1. Canada 14 7 5
2. Tyskland 10 13 7
3. USA 9 15 13
4. Norge 9 8 6
5. Sydkorea 6 6 2
2014 Sochi, Rusland
Putins Lege blev vinter-OL kaldt på forhånd, og sådan er Legene i høj grad også blevet husket. Legene var mere end noget andet hans politiske prestigeprojekt, og det er de dyreste lege nogensinde - inklusive dem om sommeren; knap 300 milliarder kroner lyder vurderingerne. Aktuelt er det alle de russiske dopingtilfælde, der bliver ved med at dukke op, som legene huskes for. Oprindeligt var Rusland nummer et i medaljetabellen, men flere russere har efterfølgende fået frataget deres medaljer. Danmark stillede med Christoffer Faarup i alpin skiløb, Martin Møller i langrend samt to curlinghold, der begge blev nummer seks. I alt var der 98 discipliner, og 88 lande deltog.
Medaljetabellen
1. Norge 11 5 10
2. Canada 10 10 5
3. USA 9 7 12
4. Rusland 9 3 8
5. Holland 8 7 9
2018 Pyeongchang, Sydkorea
München i Tyskland, Annecy i Frankrig, og Pyeongchang i Sydkorea var kandidaterne, og ved en afstemning den 6. juli 2011 i Durban i Sydafrika blev den sydkoreanske by valgt til vært allerede efter første afstemningsrunde med 63 stemmer. München fik 25, og Annecy fik blot 7. Det var anden gang, at Sydkorea var vært for OL. Den første gang var i 1988, hvor Seoul var vært for sommer-OL. Danmark stillede med 17 atleter, hvilket på det tidspunkt kun var overgået i 2010, hvor Danmark havde 18 med. I hurtigløb på skøjter opnåede Victor Hald Thorup med en femteplads i i finalen i massestart Danmarks næstbedste placering nogensinde - kun overgået sølvet i curling i 1998. 102 discipliner var på programmet, og 93 lande deltog. Norge toppede igen medaljetabellen, og ved tredje OL i træk Marit Bjørgen blev den store kvindelige langrendsprofil og kom op på i alt 15 medaljer, hvilket er flere end anden nogen anden har vundet ved vinter-OL.
1. Norge 14 14 11
2. Tyskland 14 10 7
3. Canada 11 8 10
4. USA 9 8 6
5. Holland 8 6 6
2022 Beijing, Kina
I 2015 blev Beijing i Kina valgt foran Almaty i Kasakhstan med stemmerne 44-40. Oslo var til at begynde med også med i finalen, men trak sig. Dermed bliver Beijing den første by til at afholde både et sommer- og et vinter-OL. Den kinesiske hovedstad var vært for sommer-OL i 2008. Set med danske øjne bliver det interessante denne gang mere end noget andet, at Danmark stiller med et meget stort hold. Hele 62 danske deltagere med, og både i curling og ishockey stiller Danmark med et herre- og kvindelandshold. Desværre har Danmark ikke NHL-spillere med, da den nordamerikanske liga endte med ikke at ville slippe nogen spillere, fordi der tidligere på sæsonen har været aflyst mange kampe på grund af corona. Derfor ønsker NHL ikke at holde en længere pause på grund af OL. Corona kan også komme til at sætte sit præg på legene, hvis mange deltagere bliver smittet undervejs.
2026 Milano og Cortina-d'Ampezzo, Italien
De italienske byer skal i fællesskab afholde legene. De vandt afstemningen mod Sveriges bud, Stockholm-Åre, med 47-34. Det skete ved IOC-sessionen i Lausanne i 2019.
2030 Vært ikke udpeget
Det bliver ved IOC's session i Mumbai i 2023, at værtskabet placeres. Barcelona-Pyrenærerne (Spanien, Frankrig og Andorra), Vancouver (Canada) og Sapparo (Japan) er p.t. de eneste, der officielt har meldt sig som kandidater.