DIN CL-AFTEN Lucas Andersen mod Lionel Messi

DR Sportens Marco de los Reyes peger på tre ting, du især skal holde øje med i aften.

Kongen mod knægten. Lionel Messi fra FC Barcelona og Lucas Andersen fra Ajax mødes i aften på Camp Nou. Begge er driblestærke og kreative spillere, men hvor førstnævnte allerede er en af verdens bedste spillere nogensinde, er sidstnævnte endnu "kun" et stortalent på vej frem. (© Scanpix)

I aften spilles de første kampe i tredje runde af Champions League-gruppespillet, og her er der flere rigtig interessante kampe. Især fordi nogle af de store hold allerede er under pres.

Der er også kampe, som især er interessante set med danske øjne. Før turneringen gik i gang, var der ellers ikke de store forventninger til, at de danske spillere ville sætte et markant aftryk på gruppespillet. Men det er faktisk ved at ske.

Eksempelvis har Malmö FFs keeper Robin Olsen fået lidt af et gennembrud - ikke mindst i Danmark. De svenske mestre tabte som ventet på udebane til Juventus i den første kamp, men besejrede så Olympiakos fra Grækenland på hjemmebane og står med gode muligheder for at snuppe den tredjeplads, der giver adgang til Europa League.

I morgen får Robin Olsen og Co. dog svært ved at få point, idet de skal en tur til Spanien, hvor Atletico Madrid er modstanderen.

Udover Robin Olsen optræder syv danske spillere for Champions League-hold. Det er Pierre-Emile Højbjerg hos Bayern München, Andreas Christensen hos Chelsea, og så er der en hel kvintet hos Ajax; Nicolai Boilesen, Viktor Fischer, Niki Zimling, Lasse Schöne og Lucas Andersen.

Og de tre sidstnævnte kommer måske alle i aktion i aften på udebane mod FC Barcelona.

På alle Champions League-kampdage udpeger tre emner, som især bliver spændende at følge om aftenen, og i dag vil jeg naturligvis begynde med den kamp.

1. Lucas Andersen på den største sceneI Ajax' to foregående kampe i mesterligaen har det været danske spillere, som har stået for målene. Lasse Schöne scorede i 1-1-kampen hjemme mod Paris Saint-Germain, mens Lucas Andersen kom på måltavlen, da Ajax spillede 1-1 ude mod Apoel Nicosia.

Lucas Andersen (til venstre) jubler sammen med Lasse Schöne efter sin scoring mod Apoel Nicosia. Den danske U/21-landsholdsspiller er i øjeblikket fast mand hos Ajax. (Foto: © SAKIS SAVVIDES, Scanpix)

Mens Lasse Schöne er en etableret spiller, er den 20-årige Lucas Andersen et stortalent på vej frem. De to offensive midtbanespillere har begge udsigt til at være med fra start på Camp Nou.

Men det er i mine øjne især sidstnævnte, der bliver interessant at følge i aften. For hvad kan den tidligere AaB-spiller mod de allerbedste hold? Og tilmed et hold, der spiller offensivt, hvilket også giver plads til Ajax' offensive spillere.

Niki Zimling kan også være med fra start, mens både Nicolai Boilesen og Viktor Fischer er skadet.

FC Barcelona-Ajax spilles 20.45 og kan ses direkte på TV3+.

2. Den gamle mand kan drille BayernFrancesco Totti har forlængst sikret sig en status som en af Italiens bedste spillere i nyere tid, og han er for tiden overraskende god. AS Roma-stjernen har nemlig scoret i sine tre seneste kampe, og som det italienske hold spiller for tiden, kan det sagtens blive til endnu en scoring fra hans side i aften.

Lucas Andersen (til venstre) jubler sammen med Lasse Schöne efter sin scoring mod Apoel Nicosia. Den danske U/21-landsholdsspiller er i øjeblikket fast mand hos Ajax.

Det specielle ved Francesco Totti er selvfølgelig, at han er 38 år. Og da han scorede i 1-1-kampen mod Manchester City for tre uger siden, blev han den ældste målscorer i Champions Leagues 21-årige historie. Den tidligere rekord tilhørte Ryan Giggs fra Manchester United.

På forhånd var Bayern München og Manchester City favoritter til at gå videre fra gruppen, men AS Roma ser lige nu ud til at have gode chancer for avancement.

AS Roma-Bayern München spilles 20.45 og kan ses direkte på TV3 Sport1.

3. Manchester City risikerer hurtigt exit igenDe engelske mestre har endnu ikke haft succes i Champions League, og det bliver måske heller ikke i denne sæson. De har blot fået et point i de to første kampe, og aftenens udekamp bliver på ingen måde let.

Manchester City fik dog en glimrende optakt til aftenens skæbnekamp, idet Sergio Aguëro og Co. lørdag vandt 4-1 over Tottenham. Argentineren scorede alle Citys fire mål i den kamp og brændte tilmed et straffespark.

I sidste sæson tabte Manchester City til FC Barcelona 1/8-finalerne, mens klubben året forinden ikke nået videre fra gruppespillet.

Lucas Andersen (til venstre) jubler sammen med Lasse Schöne efter sin scoring mod Apoel Nicosia. Den danske U/21-landsholdsspiller er i øjeblikket fast mand hos Ajax.

CSKA Moskva-Manchester City spilles allerede 18.00 og kan ses direkte på TV3 Sport1.

Hvad har du af forventninger til aftenens kampe? Eller har du blot en kommentar? Så skriv herunder!