Atletico Madrid har i aften chancen for at vinde det spanske mesterskab for tiende gang og for første gang siden 1996. Diego Costa og Co. skal endda blot bruge et point for at blive mester.
Det bliver dog ikke let at få det ene point, idet modstanderen er FC Barcelona, der ligeledes kan blive spansk mester, med en sejr, og de forsvarende mestre er endda på hjemmebane.
Om en uge har Atletico Madrid så chancen for at vinde Champions League, hvor lokalrivalerne fra Real Madrid venter i finalen på Estadio da Luz i Lissabon.
Los Rojiblancos har aldrig før vundet Champions League eller Europa Cuppen for mesterhold, som turneringen hed frem til 1992, så denne sæson kan ende som klubbens bedste nogensinde.
Især fordi Atletico Madrid ikke tidligere har vundet Europas mest prestigefulde klubturnering, men i høj grad også fordi klubben generelt har stået i skyggen af FC Barcelona og Real Madrid, er mange af klubbens store profiler i historien ikke nær så kendte som de største navne fra Spaniens traditionelt to største klubber. Det kan man kan få et godt indtryk af ved et se mit bud på et alle tiders Atletico Madrid-mandskab, som findes lidt længere nede på siden.
Jeg har valgt en 4-3-3-opstilling og har desuden "udtaget" en reserve til hver plads, og spillerne er udelukkende valgt på baggrund af præstationerne i deres Atletico Madrid-tid. Det vil sige, at også landsholdspræstationer tæller med - hvis der altså er tale om den periode, hvor de var Atletico Madrid-spillere.
Der er kun tre nuværende Atletico Madrid-spillere blandt de 22 navne, og det skyldes især, at mange af de aktuelle profiler kun har spillet få år i klubben. Eksempelvis har Diego Costa kun spillet der siden 2010, og det var endda først i 2013, at han fik sit helt store gennembrud.
Der er da også velkendte navne fra tidligere hold som Hugo Sanchez, Fernando Torres, Sergio Agüero og Bernd Schuster, der ikke er blevet plads.
Men synes du, at holdet burde se anderledes ud, eller har du en kommentar, er du velkommen til at skrive i bunden af siden
Thibaut Courtois, Belgien (2011-)
Har trods sin unge alder, blev 22 år i sidste uge, allerede opnået status som en af verdens bedste målmænd. Var forrygende i fjor og har i foråret været den i særklasse bedste keeper i Europa.
Miguel Reina, Spanien (1973-1980)
Felciano Rivilla, Spanien (1958-1968)
Spillede højre back og vandt et enkelt mesterskab, i 1966, tre pokalturneringer samt Europa Cuppen for pokalvindere i 1962. Var desuden med til at blive europamester med det spanske landshold på hjemmebane i 1964, hvor Sovjetunionen blev slået 2-1 i finalen.
Tomas Renones, Spanien (1984-1996)
Luis Pereira, Brasilien (1974-1980)
Kraftfuld og teknisk stærk midterforsvarer, der kom til Atletico Madrid efter VM i Vesttyskland, hvor han blev vist ud i en mellemrundekamp mod Holland. Var med til at vinde det spanske mesterskab i 1977 samt pokalturneringen året forinden.
Diego Godin, Uruguay (2010-)
Jorge Griffa, Argentina (1959-1969)
Var med til at vinde Copa America med Argentina i 1959, hvorefter han skiftede fra Newell's Old Boys til Atletico Madrid. Her var han med til at vinde Europa Cuppen for pokalvindere i 1962, mens det året efter blev til et finalenederlag mod Tottenham i samme turnering. Havde høj klasse i mange år, men spillede ikke på landsholdet efter skiftet til Spanien.
Juan Carlos Arteche, Spanien (1978-1989)
Isacio Calleja, Spanien (1958-1972)
Var med til at vinde Europa Cuppen for pokalvindere i 1962, hvor Fiorentina blev slået i finalen over to kampe, idet den første endte 1-1. Omkampen endte 3-0. Spillede 13 landskampe og var med til at vinde EM i 1964.
Felipe Luis, Brasilien (2010-)
Adelardo Rodriguez, Spanien (1959-1976)
Defensiv midtbanespiller, der med 401 kampe er den Atletico-spiller, som oftest har optrådte i den spanske liga. Var med til at nå Europa Cup-finalen for mesterhold i 1974. Optrådte 14 gange på landsholdet.
German Gomez, Spanien (1939-1947)
Diego Simeone, Argentina (1994-1997/2003-2005)
Klubbens nuværende succestræner var en begavet midtbaneslider på holdet, der blev mester og pokalvinder i 1996 og nåede kvartfinalerne i Champions League året efter.
Francisco Machin, Spanien (1939-1945)
Luis Aragones, Spanien (1964-1975)
Er med 173 mål klubbens mest scorende spiller nogensinde. Skiftede mellem den offensive midtbane og angrebet, og var med sit mål til 1-0 i finalen i mesterholdsturneringen i 1974 tæt på at sikre klubben en triumf i Europas stærkeste klubturnering. Men Bayern München udlignede til 1-1 lige før slutfløjet, og omkampen - dengang brugte man ikke straffesparkskonkurrence - vandt tyskerne 4-0.
Milinko Pantic, Jugoslavien (1995-1998)
Paolo Futre, Portugal (1987-1993/1997-1998)
Den portugisiske driblekonge kom til klubben efter sit store gennembrud hos FC Porto. Blev en stor og populær profil, men levede - tildels på grund af skader - aldrig helt op til de enorme forventninger. Optrådte som offensiv midtbanespiller, wing eller hængende angriber.
José Luis Caminero, Spanien (1993-1998)
José Eulogio Garate, Spanien (1966-1977)
Var en del af det store Atletico-hold, der nåede finalen i Europa Cuppen for mesterhold i 1974. Derudover var han tre gange med til at vinde ligaen, hvor han blev topscorer tre gange i træk fra 1968 til 1970. Scorede fem mål i 18 landskampe, men deltog aldrig ved EM eller VM. Havde han gjort det, havde han været langt mere kendt.Diego Forlan, Uruguay (2007-2011)
Radamel Falcao, Colombia (2011-2013)
Spillede kun sæsoner i klubben, men med 52 mål i 68 kampe og adskillige superpræstationer er han den spiller, der har haft det højeste niveau for klubben for nogensinde. Han scorede blandt andet to mål, da Atletico Madrid vandt 3-0 over Athletic Bilbao i Europa League-finalen i 2012 samt et ægte hatttrick, da Chelsea få måneder senere blev slået 4-1 i den europæiske Super Cup-kampen mod Chelsea, der havde vundet Champions League. Spiller nu for AS Monaco, men pådrog sig en alvorlig knæskade i januar.
Larbi Ben Barek, Frankrig (1948-1954)
Er der spillere, du savner, eller har du blot en kommentar, så skriv herunder!