Der var engang, hvor Real Madrid og FC Barcelona år efter år havde svært ved at vinde det spanske mesterskab. Selv om de to storklubbers hold på papiret var langt stærkere end konkurrenternes.
Det var tilbage i begyndelsen af 1980erne, og jeg kan huske, at det ærgrede mig en hel del. Det ærgrede mig især, at FC Barcelona havde så vanskeligt ved at skabe et europæisk storhold, mens Diego Maradona var i klubben.
Den argentinske legende spillede i FC Barcelona i to sæsoner; 1982/1983 og 1983/1984, og her blev Barca blot nummer fire og nummer tre. Tænk, at det ikke kunne blive til mere, når man nu havde verdens bedste spiller.
Det skal dog tilføjes, at Diego Maradona på grund af sygdom og en brækket ankel kun spillet 36 ligakampe i alt for klubben.
Men det var altså Real Sociedad,der blev spansk mester i 1981 og 1982, mens Athletic Bilbao vandt mesterskabet i 1983 og 1984. Og siden har meget forandret sig.
Pengene er løbende blevet meget større i europæisk fodbold, og storklubberne har i stigende grad fået en større bid af kagen. Ikke mindst, når det handler om Europa Cuppen, hvor Champions Leagues indtog i 1992 for alvor satte damp under storklubberne i de store ligaer.
I Spanien er der siden Athletic Bilbaos mesterskab i 1984 blevet spillet om 29 spanske titler, og FC Barcelona og Real Madrid har i fællesskab snuppet hele 25 af dem.
FC Barcelona er blevet spansk mester 13 gange, Real Madrid 12 gange, og så er Valencia (2002 og 2004) blevet det to gange, mens Atletico Madrid (1996) og Deportivo La Coruna (2000) begge er blevet det en enkelt gang.
Så siden 2004 har enten Real Madrid eller FC Barcelona vundet mesterskabet hvert eneste år. Og kun én gang er de to klubber ikke endt som nummer et og to. Det var i 2008, hvor Villarreal blev nummer to foran Barca.
Hvis man ser på antallet af point, er der blot tale om yderligere en understregning af, hvor dominerende de to klubber er blevet i La Liga.
Herunder er top 3-stillingen de seneste fem sæsoner - inklusive point.
2008/2009
1. FC Barcelona 87 2. Real Madrid 78 3. Sevilla 70
2009/2010
1. FC Barcelona 99 2. Real Madrid 96 3. Valencia 71
2010/2011
1. FC Barcelona 96 2. Real Madrid 92 3. Valencia 71
2011/2012
1. Real Madrid 100 2. FC Barcelona 91 3. Valencia 61
2012/2013
1. FC Barcelona 100 2. Real Madrid 85 3. Atletico Madrid 76
I sidste sæson var der i begyndelsen ellers udsigt til, at Atletico Madrid kunne slutte tæt på Real Madrid og FC Barcelona. Efter de første otte runder lå Atletico Madrid således helt i front sammen med FC Barcelona. Begge hold havde 22 point, mens Real Madrid nede på femtepladsen kun havde 14 point.
Men den "lille" hovedstadsklub kunne ikke holde niveauet og blev til sidst sendt ned på tredjepladsen langt efter top 2.
I denne sæson er der spillet syv runder, og billedet er næsten det samme. FC Barcelona og Atletico Madrid ligger i front - med 21 point. Real Madrid halter lidt efter med 16 på tredjepladsen.
Jeg ønsker mig ikke tilbage til begyndelsen af 1980erne, men jeg vil meget gerne have mere spænding i toppen af La Liga, som groft sagt har udviklet sig til en syg liga, hvor forskellen på de to bedste og alle de andre er blevet alt for stor.
Det kan godt være, at FC Barcelona og Real Madrid nyder, at der er en kløft ned til de øvrige hold. Men på sigt kan den kløft altså komme til at ramme dem selv.
Langt de fleste spanske klubber - eksklusive FC Barcelona og Real Madrid - har store økonomiske problemer, og derfor har der de senere år været tale om reel spillerflugt fra den spanske liga.
I truppen til de kommende VM-kvalifikationskampe optræder eksempelvis 9 ud af 23 spillere til dagligt i enten Premier League eller Serie A. Ved VM i 2010 var der blot tale om tre.
Forud for onsdagens Champions League-kamp mellem Real Madrid og FC København var jeg med i TV-programmet "DR2 Dagen" sammen med blandt andet Jesper Jørgensen, fodboldøkonom fra revisionsfirmaet Deloitte, for at snakke spansk fodbold og landets dårlige økonomi. Du kan se snakken herunder:
Ifølge Jesper Jørgensen er det først og fremmest, fordi de spanske klubber i mange år har været så fantastiske til at udvikle talenter, at den dårlige økonomi ikke har sat endnu tydeligere spor, end tilfældet er. Eksempelvis topper Spanien fortsat listen over, hvordan de forskellige lande set over en fem-årig periode klarer sig i de europæiske turneringer.
Det skyldes nemlig ikke kun FC Barcelona og Real Madrid. Atletico Madrid vandt eksempelvis Europa League i både 2010 og 2012. Athletic Bilbao nåede Europa League-finalen i 2012. Og Malaga var fremme i kvartfinalerne i Champions League i sidste sæson.
Men spørgsmålet er, hvor længe de næstbedste klubber i Spanien kan fastholde et niveau, der kan give dem succes i Spanien? Og det efterfølgende spørgsmål er så, hvornår et sportsligt dyk blandt de øvrige spanske klubber vil ramme FC Barcelona og Real Madrid?
Økonomisk skal Real Madrid og FC Barcelona nok bevare sine muskler. Selv om Real Madrid eksempelvis også bærer rundt på en kæmpemæssig gæld. Men en sportslig svækkelse af La Liga kan på sigt godt blive et problem.
I så fald vil Real Madrid og FC Barcelona mangle "sparring" forud for de vigtige Champions League-kampe. De vil få sværere ved at hente stortalenter, der allerede er vant til at præstere på højeste niveau. Som eksempelvis den 21-årige midtbanespiller Isco, som Real Madrid før denne sæson købte i Malaga. Ikke mindst fordi flere og flere vil smutte til udlandet, hvor de er dyrere at købe end i mindre spanske klubber.
Desuden bliver TV-rettighederne til den spanske liga alt andet lige mindre værd. Og her finder man faktisk en af årsagerne til, at der generelt allerede er en stor kløft mellem Real Madrid og FC Barcelona og alle de andre. I Spanien er der modsat de store andre lande nemlig ikke tale om en kollektiv TV-aftale. Derfor har de to storklubber i mange år skovlet milliarder ind, mens alle de øvrige har nøjedes med "krummerne". Af de store lande i Europa er Spanien det sted, hvor der i særklasse er størst forskel på, hvor meget de bedste og de dårligste klubber får.
I foråret udtalte FC Barcelona og Real Madrid, at de er villige til fremover at indgå kollektive aftaler. Men de understregede samtidig, at de i så fald stadig skal tjene det samme som hidtil. Og efter et møde i sidste måned stod det klart, at der heller ikke næste gang er udsigt en kollektiv TV-aftale.
Det er selvfølgelig svært at forudse, hvordan økonomien i spansk fodbold ser ud nogle år ud i fremtiden. Men selv om FC Barcelona og Real Madrid i Europa Cuppens knap 60-årige historie næsten altid har hørt til blandt de bedste og mest succesfulde klubber, har Spanien ikke altid ligget i top på den europæiske rangliste.
På den førnævnte liste vurderet på fem års resultater lå Spanien eksempelvis blot på en ottendeplads i 1985. Altså i kølvandet på den periode, hvor hverken FC Barcelona og Real Madrid ellers havde vundet mesterskabet i fire år.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at Spanien umiddelbart har udsigt til at miste sin øjeblikkelige førsteplads. Det skyldes ikke mindst, at Atletico Madrid har fået en god start på efterårets Champions League med to sejre.
Atletico Madrid synes trods salget af Radamel Falcao til AS Monaco lige nu også at have et stærkere hold end på samme tidspunkt i fjor. Derfor var det heller ikke helt tilfældigt, at det i weekenden blev til den første ligasejr over Real Madrid i 14 år.
Men er Atletico Madrid et hold, der er med helt i toppen af La Liga, når sæsonen slutter?
Jeg håber det. For når der faktisk er en spinkel mulighed for, at FC Barcelona og Real Madrids brutale dominans kan blive brudt, må det gerne ske.
I mine øjne vil det selvfølgelig være allerbedst, hvis Atletico Madrid vinder det spanske mesterskab. Men kan det blot lade sig gøre at true de to storklubber frem til de sidste runder, vil det været fint.
Hvad synes du om FC Barcelona og Real Madrids dominerende rolle i Spanien? Eller har du blot en kommentar? Så skriv herunder!