Søren Kierkegaards gamle mundheld om at livet må forstås baglæns, men må leves forlæns, kan FIFA ikke dække sig ind under. For det internationale fodboldforbund burde have forudset konsekvenserne af at placere VM-slutrunden i 2022 hos miniputstaten Qatar.
Den engelske avis The Sunday Times’ afsløring af, at Qatars tidligere vice-præsident i FIFA, Mohamed bin Hammam, har bestukket sig til stemmer i håbet om at få værtsskabet til oliestaten, er blot endnu en dråbe, der flyder ud af det i forvejen fulde glas.
Nu stiger presset på FIFA for at fratage Qatar VM-arrangementet om otte år og i stedet foretage en ny budrunde, hvor USA, Sydkorea, Australien og Japan trak sorteper på skæbnedagen i december 2010. Men det vil ikke være den langtidsholdbare løsning. I stedet bør man tage et opgør mod den syge kultur, der har fået lov til udfolde sig i årtier internt i FIFA.
En smal elite
Det er dog ikke så sært, når al magten til at fordele værtskaberne indtil nu har været placeret hos 24 personer i FIFA’s øverste organ, eksekutivkomitéen (fremover er det de 209 medlemslande, der stemmer). Tænk over det. 24 medlemmer spredt over hele verden (to var i øvrigt ikke stemmeberettiget ved fordelingen af VM i 2018 og 2022, da de var under mistanke for korruption) har båret hele ansvaret.
På medlemslisten af eksekutivkomitéen finder vi personer fra Papua Ny Guinea, Cayman Islands, Guatemala, Bahrain, Burundi, Elfenbenskysten, Cameroun og Thailand. Alt sammen nationer, der har et anderledes syn på moral og etik end i Europa. De udgør en tredjedel af stemmerne, og dertil kan man så lægge fx Cypern, Egypten og Jordan.
Måske det var en idé at lægge større vægt på efteruddannelse i etik og moral i toppen af FIFA. For det er ikke så underligt, at der opstår bestikkelsesskandaler, når så mange lavindkomstlande er i besiddelse af kompetencer, der gør mange etablerede fodboldnationer misundelige. Derfor handler det også mere om, at få taget det endelig opgør med moralen i FIFA frem for at bruge kræfterne på at diskutere, hvorvidt Qatar skal eller ikke skal have værtskabet i 2022. Korruption eller ej.
FIFA vidste besked
Problemerne ved at placere VM i Qatar var kendte på forhånd. FIFA’s egen tekniske rapport konkluderede, at der var en høj risiko forbundet ved at afholde en slutrunde i et land med temperaturer over 50 grader. Dertil kommer slavelignende vilkår for gæstearbejdere og ingen fodboldtraditioner i landet.
Alligevel valgte 14 af de 22 stemmeberettigede at vælge Qatar frem for USA i den afsluttende afstemningsrunde. Forklaringen er ifølge The Sunday Times, at visse medlemmer fik økonomisk hjælp til at sætte dømmekraften over styr. De rygter har floreret i flere år. Men sådan har det altid været i FIFA. Hvis anklagerne holder stik, har Qatar blot gjort som mange før dem.
Det reelle problem falder derfor tilbage på FIFA. For utallige gange har organisationen renset sig selv. Nu kommer der måske mere kød på beskyldningerne, og det bryder FIFA sig ikke om, at det bliver afsløret. Men FIFA må stå ved sit valg. For skal de mange gæstearbejdere, der er omkommet i forbindelse med opførelsen af de nye stadions bare dø forgæves?
Tid til at kigge indad
For at imødegå kritikken har FIFA iværksat en undersøgelse, der skal kaste lys over den famøse afstemning. Men det er langt vigtigere, at FIFA står ved sit ansvar og hjælper til med at gøre Qatar klar til slutrunden – herunder også at lægge pres på for at forbedre arbejdsvilkårene.
FIFA-præsident Sepp Blatter erkendte for nyligt, at det var en fejl at vælge Qatar som værtsland. Men i stedet for at stikke halen mellem benene og finde en ny arrangør, kan det komme til at tjene FIFA det bedste at blive trukket rundt i det globale medielandskab med en såkaldt ’lortesag’ frem mod 2022.
Kun på den måde kan fodboldforbundet blive nødsaget til at tage et opgør med de uigennemsigtige beslutninger, som præger organisationen. For den vigtigste lære er at sikre, at sådan en fejl ikke opstår i fremtiden. Og på den måde kan de alligevel bruge Kierkegaards berømte citat til noget. Man må håbe, at FIFA lærer af fortiden. For en gangs skyld.