Morten Olsens VM-skæbne afgøres onsdag

Playmakeren, der brækkede sin næse i går, må vente til onsdag med at finde ud af, om han kan tage med til VM i Qatar.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson under træningen fredag d. 2 januar 2015 i Aarhus. Håndboldherrerne er i gang med de sidste forberedelser op til VM i Qatar. (© Scanpix)

Morten Olsens brækkede næse bliver først breaking news på onsdag.

  Playmakeren har i dag fået undersøgt næsen, som han brækkede i går til landsholdsholdets træning, på Aarhus Kommunehospital, men det er fortsat for tidligt at afgøre, om Olsen bliver klar til VM i Qatar.

Næsen er fortsat hævet, og først når hævelsen er faldet, bliver det afgjort om Raphael Var-spilleren skal opereres.

- Vælger Morten i samråd med lægerne at lade sig operere, er det ensbetydende med seks ugers pause fra kontaktsport - og dermed afbud til VM. Men vælger han at løbe risikoen og spille med en brækket næse, er det også en mulighed. Det kan der dog tidligst siges noget definitivt om på onsdag, siger landsholdets fysioteurapeut, John Bruun, i en pressemeddelelse.

Morten Olsen har spillet 29 landskampe og scoret 87 mål.