VIDEO Line Jørgensen skudt i hovedet

Line Jørgensen tog fra med hovedet i den dramatiske sejr over Ungarn ved EM.

Det blev præcis så dramatisk og intenst som forventet, da de danske håndboldkvinder mødte EM-værterne fra Ungarn i Debrechen.

Ved opvarmningen til kampen blev playmaker Lotte Grigel skadet, og kort før pausen så det ud til, at Danmark måtte undvære endnu en nøgle spiller.

Her blev Line Jørgensen skudt lige i hovedet af en ungarer og gik i gulvet.

Heldigvis for Danmark blev Line Jørgensen klar igen og kunne spille med i resten af kampen, som danskerne vandt 23-20 efter en især rigtig god anden halvleg, hvor hjemmeholdet ikke kunne følge med.

Line Jørgensen endte med at blive en af Danmarks bedste, så fremtidige modstandere ved EM bør nok gøre klogt i ikke at tirre den danske spiller. I næste kamp bliver det aktuelt for Spanien i den sidste kamp i mellemrunden, hvor Danmark med uafgjort er videre til EM-semifinalen.

Du kan se den dramatiske episode i klippet øverst.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:548f659a6187a216b4535f49

Her kan du høre hvordan Line Jørgensen oplevede kampen.

Kampen i tal

Ungarn-Danmark 20-23 (9-11).

Ungarn:  Zsuzsanna Tomori 5, Gabriella Toth 5, Krisztina Triscsuk 4 (2), Aniko Kovacsics 2, Monika Kovacsicz 2, Anita Bulath 1, Szabina Mayer 1.

Danmark:  Line Jørgensen 6, Kristina Kristiansen 4 (3), Majbritt Kviesgaard 2, Susan Thorsgaard 2, Maria Fisker 2, Ann Grete Nørgaard 2 (1), Mette Gravholt 1, Pernille Holst Holmsgaard 1, Louise Burgaard 1, Louise Svalastog 1, Stine Jørgensen 1.

Udvisninger: Ungarn 1, Danmark 2.

Tilskuere: 5.000.