Ikke alene skal Danmark selv hente tre sejre mod Polen, Ungarn og Spanien, men Norge skal også gerne vinde alle deres tre kampe, mens Rumænien skal sætte point til eller i hvert fald slutte med en dårligere målscore end danskerne.
Indrømmet, det kræver lidt af et julemirakel, hvis Danmark skal indfri medaljeambitionerne og nå i semifinalen. Men nu skal man jo finde noget at bevare optimismen i, og det kan meget vel være kamprækkefølgen i mellemrunden.
Dels møder Danmark først Polen, der kun med hiv og sving klarede sig videre til mellemrunden efter en sejr i tredje kamp over Rusland. Bliver det en gentagelse af den danske sejr fra den indbyrdes VM-bronzekamp sidste år, vil det give et mentalt løft tilbage i turneringen.
Samtidig mødes gruppevinderne Norge og Spanien i første kamp. Et møde hvor nordmændene altså fortsat har alt at spille for og forhåbentlig vil give Danmark en meget vigtig hjælpende hånd.
Historien giver håb
Håndboldherrernes EM-triumf i 2012 har været nævnt flere gange som et bevis på, at det kan lade sig gøre - dengang havde Danmark ikke et eneste point med i mellemrunden. Men Pytlicks hold leverede selv så sent som sidste år et eksempel på, at juleferien godt kan udsættes mod alle odds.
Ved VM i Serbien så de danske udsigter sorte ud efter nederlag i de sidste to indledende gruppekampe til Serbien og Brasilien. Favoritterne fra Montenegro ventede i ottendedelsfinalen, og det fik sågar flere fra pressekorpset til at bestille tidlige flybilletter hjem.
Dem blev der ikke brug for, fordi landsholdet trods en ny vaklende indsats mod Montenegro klarede sig videre til kvartfinalen og dermed pludselig kunne spille uden det samme pres. Det førte siden til sejr over Tyskland. Og trods et nederlag i semifinalen til de senere verdensmestre fra Brasilien endte det med dansk bronze. Hvem havde set den komme ni dage forinden?
Spanierne kan blive møre
Efter den norske afklapsning af Danmark torsdag aften talte jeg med nogle af Det Europæiske Håndboldforbunds udsendte medarbejdere. De var rykket til Debrecen fra Györ, hvor de havde fulgt Danmarks kommende mellemrundemodstandere.
På trods af at de netop havde set det danske hold i massive problemer mod Norge, var deres vurdering klar; Danmark slår både Polen og Ungarn, og så bliver semifinalepladsen afgjort i en knald-eller-fald-kamp mod Spanien.
Med forbehold for både klaphat og juleønsker har jeg en tilbøjelighed til at give dem ret. Danmark er simpelthen et bedre hold end Polen, og kan Burgaard og co. holde næsen i sporet, bliver det en sejr. Ungarn har trods hjemmebanefordel heller ikke været prangende med uafgjort mod Rusland og nederlag til Spanien i det indledende gruppespil.
Spanierne har derimod været en af EM's foreløbig største overraskelser med maksimumpoint til mellemrunden. Men i forhold til mødet med dem i sidste runde er kamprækkefølgen igen et dansk plus.
Ser man på fordeling af spilletid, trækker de store veksler på få spillere. Kun en enkelt dansker har rundet samlet to timer på banen i de første tre kampe - Stine Jørgensen. For Spanien er det hele seks spillere. Forhåbentlig kører det Marta Mangue og holdkammeraterne møre inden en afgørende kamp nummer seks mod Danmark. Jeg drømmer bare, men det har man vel også lov til i december.