VIDEO Eggert-scoring blandt rundens bedste

Tre danskere skilte sig særligt ud i seneste runde af håndboldens Champions League.

Ud af nøjagtig 700 scoringer i niende runde af mændenes Champions League blev et mål af landsholdsfløjen Anders Eggert kåret som det fjerdebedste.

Som så ofte før leverede Flensburg-spilleren spektakulære afslutninger i tyskernes firemålssejr over Besiktas, og en scoring sat ind med masser af gevind udmærkede sig især.

KIF Kolding Københavns målmand, Kasper Hvidt, optrådte ligeledes på Det Europæiske Håndboldforbunds top fem-liste over rundens bedste redninger. Faktisk leverede Hvidt den næstbedste overhovedet i kampen mod Barcelona.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54e1d5636187a9146018ded5

Den største hæder tilfaldt Mikkel Hansen, der spillede sig til en plads på rundens hold - faktisk i den lidt uvante rolle som playmaker, som han indtog i Paris' 11-målssejr over hviderussiske Meshkov Brest. Mikkel Hansen blev kampens topscorer med otte mål.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54e1d5dfa11fa408f834275b

I kvindernes Champions League leverede Viborg HK's målvogter Chana Masson de Souza en redning, der blev kåret til rundens tredjebedste.

På søndag er der igen Champions League-håndbold på DR, når vi sender KIF Kolding København mod de svenske mestre Alingsås samt Aalborgs skæbnekamp mod ungarske Pick Szeged.