Team Tvis sender Viborgs pokalmestre ud

Viborg HK kommer ikke til at genvinde pokaltitlen, efter at holdet tabte hjemme til Team Tvis Holstebro.

 Team Tvis Holstebro er klar til pokalfinalen i håndbold for kvinder.

Onsdag aften vandt cheftræner Niels Agesens mandskab 32-28 ude over Viborgs forsvarende pokalmestre i semifinalen.

Opgøret i Viborg Stadionhal blev meget intenst og lige langt hen ad vejen.

Stillingen var 15-15 ved pausen, men syv minutter inde i anden halvleg mistede Team Tvis Holstebro profilen Lærke Møller.

Playmakeren pådrog sig den tredje tominutters udvisning, og så var det ud i resten af kampen.

Team Tvis Holstebro formåede alligevel at rykke fra hjemmeholdet og vinde.

I den anden semifinale tager Randers HK på lørdag imod FCM Håndbold.

 Viborg HK-Tvis/Holste. 28-32 (15-15).

 Viborg HK:  Isabelle Gulldén 10, Maria Fisker 6, Louise Burgaard 4, Sanja Damjanovic 3, Mette Gravholt 2, Louise Lyksborg 2, Rikke Skov 1.

 Tvis/Holste.:  Nathalie Hagman 13, Jamina Roberts 5, Lærke Møller 5, Kristina Kristiansen 4, Stine Andersen 2, Ann Grete Nørgaard 2, Linn Blohm 1.

 Diskvalifikation: Lærke Møller, Tvis/Holste..

 Udvisninger: Viborg HK 0, Tvis/Holste. 3.

 

 

/ritzau/