For et år siden bjergtog Thomas Bjørn de danske golfseere med karrierens bedste præstation i majorturneringen US Masters, men i år er udsigten til en forbedring af 8. pladsen i fjor svær at få øje på.
Thomas Bjørn måtte trække sig med rygproblemer fra WGC – Cadillac Championship for en måned siden efter blot ni huller, og siden har han holdt sig væk fra turneringer. Derfor er der en vis usikkerhed at spore i Danmarks mest succesrige golfspiller gennem tiderne, før han teer ud på Augusta National i aften.
- Jeg går ud på banen og føler mig frem, og så ser jeg hvor langt det rækker. Det er klart, at man skal have spillet nogle flere turneringer, end jeg har gjort den seneste måned, for at være turneringsklar, siger Thomas Bjørn.
Første runde af majorturneringen kan følges direkte på TV3 Sport 1 fra klokken 21 i aften.
- Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg får nogenlunde gang i det, så kommer jeg hurtigt ind i det. Så er der en chance for, at man kan løbe af med et godt resultat, konstaterer den eneste dansker i US Masters.
Den 44-årige danskers bedste resultater ved en majorturnering er tre andenpladser: to i British Open (2000, 2003) og PGA Championship (2005). Men denne gang virker en topplacering langt væk, selvom Thomas Bjørn har været så længe i faget, at han kender sportens forunderlige mekanismer, der kan forandre alt – både positivt og negativt – på et splitsekund. Erfaring er nøglen
- Jeg har nogle gode folk omkring mig, og vi tror på, at der kommer en periode, hvor jeg kan være smertefri, og så kan vi få lagt træningsmængden ind og prøve at få gang i sæsonen.
- Det bliver næsten værre af at træne. Både den fysiske træning og golftræningen. Så jeg må nok begynde at anerkende, at det begynder at slide i leddene. Men vi arbejder på det, fastslår Thomas Bjørn og fortsætter:
Rygsmerterne lader dog også til at have plaget hans træningsmuligheder før hans 12. deltagelse i US Masters. Træning smerter