VIDEO Spelmann: Det er blevet virkelighed igen i OB

OB var kommet ind i en forholdsvis god stime og lå inden kampen mod FC Vestsjælland med ti point til nedrykningsstregen.

Det var med bøjede hoveder, OB spillerne forlod banen efter 1-2 nederlaget til FC Vestsjælland hjemme i Odense. Klubben havde fået sig et lille hul ned til nedrykningsstregen, og derfor var det virkelig vigtigt, at vinde hjemmekampen mod FC Vestsjælland.

Men selvom det var en enorm skuffelse, spillerne stod med efter kampen, så skal de nok får rejst sig igen, fortæller Martin Spelmann.

- Vi kan godt bevare optimismen. Vi har stadig syv points forspring, så selvfølgelig kan vi det, ellers skal man finde sig en anden hobby. Det er professionel fodbold, og det er blevet virkelighed igen i OB - det må vi bare erkende.

- Vi har ligget her før - vi har også ligget under stregen. Det er selvfølgelig en opgave, der bliver svær, men selvfølgelig kan vi løse det.

Skal arbejde med sikkerheden

OB kom ellers foran allerede efter tre minutter i første halvleg, men de formåede ikke at holde fast.

- Vi skal arbejde på sikkerheden. Vi skal have lidt bedre kommunikation og lidt større tro på tingene. Og så skal vi selvfølgelig være lidt klogere.

- Men altså, vi leverer en dårlig indsats i størstedelen af kampen. Det kommer til at ske - det er bare uheldigt, det er med Vestsjælland, der jo er vores direkte konkurrent til nedrykning lige pt. Men der skulle ikke være grund til, vi ikke kan rejse os fra det her.