FC Midtjylland slog to fluer med et smæk, da de mandag slog lokalrivalerne med 5-2 og samtidig stemplede tilbage ind i guldkampen, hvor midtjyderne nu blot er et enkelt point efter Superligaens førerhold AaB.
Efter kampen lod FC Midtjyllands træner Glen Riddersholm følelserne få frit løb, da han med stor entusiasme indtog grønsværen med et overdimensioneret FCM-flag, der måske nok lige var en tak for stor i størrelsen til den gode Riddersholm.
Aktionen blev rundet af med en såkaldt Fenerbache-hilsen og en anerkendende tommelfinger til hjemmepublikummet fra cheftræneren med det store jubelscenerepertoire.
Se den mærkværdige seance i klippet øverst.