Krohn-Dehli hædret i selskab med Messi og Isco

Michael Krohn-Dehli er efter en række flotte præstationer for Celta Vigo på månedens hold i La Liga.

Danske Michael Krohn-Dehli er kommet i fint selskab i Spanien. (© Scanpix)

Fodboldspilleren Michael Krohn-Dehli her gennem en længere periode leveret fornemme præstationer i den lyseblå Celta Vigo-trøje. Senest blev det bl.a. til en scoring i 1-1-opgøret hjemme mod Elche.

Den lille dansker høster nu også hæder for sine kreative evner på midtbanen, da han er blevet udtaget til månedens hold i den spanske liga i februar - i selskab med store stjerner som Lionel Messi fra FC Barcelona og Isco fra Real Madrid.

De elleve spillere er udtaget af ligaforeningen, LFP, og der er dermed tale om den officielle udgave af månedens hold.

Ikke plads til Ronaldo

Om Michael Krohn-Dehli skriver LFP:

- Michael Krohn-Dehli udviser elegance. Den danske spiller er i gang sin bedste sæson siden ankomsten til Celta i 2012 og han fortjener en masse hæder for galiciernes gode måned.

Mens Krohn-Dehli fandt vej til holdet, blev der ikke plads verdens bedste fodboldspiller de seneste to år - Cristiano Ronaldo.

Månedens hold i Primera Division

Målmand:

Sergio Alvarez, Celta Vigo

Forsvar:

Shkodran Mustafi, Valencia

Gustavo Cabral, Celta Vigo

Roberto Rosales, Malaga

José Luis Gayá, Valencia

Midtbane:

Michael Krohn-Dehli, Celta Vigo

Isco, Real Madrid

Daniel Parejo, Valencia

Angreb:

Lionel Messi, FC Barcelona

Antoine Griezmann, Altetico Madrid

Alberto Bueno, Rayo Vallecano

Michael Krohn-Dehli har kontraktudløb ved sæsonens udløb, så det er et ret passende tidspunkt af den lille tekniker gør opmærksom på sine kvaliteter.