Det danske fodboldlandshold er torsdag aften blevet budt velkommen til Frankrig af en elendig træningsbane lidt uden for Saint Etienne.
Banen er så knoldet, at den danske landsholdsstab frygter, at Christian Eriksen og co. vil komme til skade.
Oprindeligt skulle landsholdet have trænet på den lokale fodboldklubs anlæg, men det blev ændret torsdag eftermiddag til et lille stadion, Roger Baudras, lidt nordvest for byen af de franske værter.
Forrykt forløb
Nu ender det sandsynligvis med, at spillerne må nøjes med en omgang restitutionstræning i stedet for Olsens planlagte øvelser.
I stedet for den hullede bane på Roger Baudras har landsholdet forgæves forsøgt at finde en helt tredje bane i området.
Træningen skulle være begyndt klokken 18, men klokken 18.30 er den endnu ikke kommet i gang.
Danmark møder på søndag Frankrig i en venskabskamp. Onsdag slog danskerne USA i Aarhus med 3-2.
/ritzau/