Morten Olsen, landsholdsspillerne og alle vi andre slipper for at tænke ret meget mere på landsholdskonflikten. DBU og Spillerforeningen er nemlig nået frem til en aftale, og lørdagens nyhed glæder naturligvis landstræner Morten Olsen.
- Jeg tror, vi alle sammen klapper i hænderne. Det er lettende, at vi ikke skal indlede mandagen med et spørgsmålstegn, om det blev afgjort, siger han til DR Sporten.
- Nu kan vi koncentrere os om at spille fodbold, og det er vi glade for.
Skal kun snakke fodbold
Derudover har Morten Olsen ingen kommentarer til konflikten, som han kun har fulgt på sidelinjen. Derfor regner han heller ikke med, at det bliver et tema i næste uges landsholdslejr.
- Jeg synes, der har været brugt for mange ord om det. Så når vi skal snakke, så skal vi snakke fodbold.
Danmark møder USA den 2 5. marts i Aarhus. Den 29. marts venter Frankrig i endnu en testkamp - det opgør spilles i Saint Etienne.