Olsens udtager 23 mand til testkampe

Morten Olsen udtager de bedste spillere til de forestående testkampe trods konflikten mellem spillerne og DBU.

Morten Olsen har udtaget 23 mand til testkampene imod USA og Frankrig. (© DR Sporten)

Som ventet har landstræner Morten Olsen udtaget det stærkest mulige fodboldlandshold til to testkampe trods den igangværende konflikt mellem DBU og spillerne.

Det meddelte landstræneren på tirsdagens pressemøde i Dansk Boldspil-Unions (DBU) hovedkvarter i Brøndby.

Danmark møder den 25. marts USA i Aarhus, og fire dage senere spiller danskerne mod Frankrig i Saint-Etienne.

Udtagelsen har været imødeset med spænding, eftersom DBU i øjeblikket forsøger at få afsluttet en konflikt med Spillerforeningen, der repræsenterer spillerne.

Konflikten handler om vilkårene for spillerne på A-landsholdet, U21-landsholdet og kvindelandsholdet.

Landsholdsaftale forhandles stadig

Morten Olsen har hele tiden holdt fast i, at han ikke arbejdede med en plan B, og at han regnede med, at konflikten mellem spillerne og DBU blev løst.

Imens Olsen i Brøndby satte navne på de spillere, han foretrækker til de to testkampe, forhandler DBU og spillerne et andet sted i hovedstadsområdet.

Olsens trup til de to testkampe er som følger:

Målmænd

Jonas Lössl, Kasper Schmeichel og Stephan Andersen

Forsvarer

Daniel Agger, Daniel Wass, Jores Okore, Kian Hansen, Lars Jacobsen, Nicolai Boilesen, Simon Kjær og Simon Poulsen

Midtbanespillere

Christian Eriksen, Jakob Poulsen, Lasse Schöne, Lasse Vibe, Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Delaney, Thomas Kahlenberg og William Kvist

Angribere

Martin Braithwaite, Michael Krohn-Dehli, Nicklas Bendtner og Nicolai Jørgensen

/ritzau/