Dansk Boldspil-Union og landsholdsspillerne har siden unionens udspil i sidste uge været på kant.
Striden drejer sig om en varslet lødnedgang og en fra DBU foreslået ændring i forhold til spillernes kommercielle rettigheder.
- Konflikten har udviklet sig meget ultimativt fra begge parter. Men min bedste vurdering vil stadig være, at man finder en løsning af den simple grund, at ingen af parterne kan leve med, at konflikten bliver ved med at udvikle sig.
- Der er to punkter, som der strides om. Der er en lønnedgang til landsholdsspillerne på 17 procent og så er der et ønske fra DBU om, at spillerne afgiver deres ret til kollektivt at lave aftaler om kommercielle rettigheder.
- Det sidste af disse tror jeg, bliver et ultimativt krav fra spillernes side. Man kunne forestille sig, at det ender med, at spillerne går ned i løn og DBU finder en anden løsning på ønsket om individuelle aftaler, lyder det Christian Thye-Petersen, der er sportsredaktør på Jyllands-Posten.
Dårlig kommunikation
Parterne genoptager i morgen forhandlingerne, men skulle en løsning blive fundet, vil det stadig kræve en del forsoning.
- I og med at der kommet nogle ultimative udmeldinger så er det klart, at der er kommet nogle skår i forholdet mellem ledelsen og landsholdsspillerne som skal klinkes fremadrettet. Konklikten har udviklet voldsommere end jeg havde forestillet mig.
- Det handler nok mest om, at spillerne ikke bryder sig særligt meget om at få stillet en pistol for panden og sagt; nu skriver du under, ellers spiller du ikke på landsholdet. Rent psykologisk er det næppe nogen fornuftig fremgangsmåde, slutter Christian Thye-Petersen.
Landsholdets næste opgave er en testkamp mod USA i Aarhus d. 25. marts.