VIDEO Fra 6-dagesløbets storhedstid

Se klip fra løbet i Forum i 1952, hvor datidens helt store helt var Kay Werner.

I 1950erne var 6-dageløbet i Forum en stor københavnerbegivenhed, som tiltrak alle slags mennesker; kendte som ukendte.

Og på banen var det Kay Werner, som var det store danske navn.

I 1951 havde han vundet løbet sammen med Oscar Plattner fra Schweiz, og i 1952 gentog han triumfen sammen med Lucien Gillen fra Luxembourg.

Senere begyndte Kay Werner og Evan Klamer at køre sammen, og så blev par nummer 7 skabt.

Gunnar Nu Hansen kommenterede

Øverst kan du se en lille reportage fra 6-dagesløbet i Forum i 1952 med Danmarks Radios Gunnar Nu Hansen ved mikrofonen.

I øjeblikket køres den 53. udgave af det københavnske 6-dagesløb, som nu køres i Ballerup Super Arena.

I dag er det Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, som er de store danske profiler, og de er på andenpladsen inden afslutningen i aften.