BILLEDER Danmark besejret i EM-semifinale

Danmark tabte EM-semifinalen med 4-1 til Sverige.

  • Yussuf Poulsen fik bolden i nettet efter ti minutter - men han nåede også at ramme bolden med hånden. Derfor blev scoringen annulleret. (Foto: © Carl Recine, Scanpix)
  • ... Til stor ærgrelse for den høje angriber. (Foto: © Carl Recine, Scanpix)
  • John Guidetti sparkede Sverige foran efter 23 minutter. Straffesparket blev begået af Alexander Scholz. (Foto: © Carl Recine, Scanpix)
  • Føringsmålet blev fejret på sidelinjen sammen med træner Haakan Ericson. (Foto: © Carl Recine, Scanpix)
  • De svenske tilskuere havde nok at glæde sig over i Prag lørdag aften. (Foto: © Carl Recine, Scanpix)
  • Pierre-Emile Højbjerg var ikke så dominerende, som man kunne have håbet på. (Foto: © Carl Recine, Scanpix)
  • Her vinder Yussuf Poulsen en hovedstødsduel - men ellers kunne man også have ønsket sig, at han var mere dominerende. (Foto: © Filip Singer, Scanpix)
  • Helt forståeligt at Jess Thorup så bekymret til fra sidelinjen. (Foto: © Carl Recine, Scanpix)
  • Først efter 63 minutter var der en smule at glæde sig over. Dette billede er taget kort, kort efter, at Uffe Bech har prikket bolden i mål til dansk reducering. (Foto: © Jens Nørgaard Larsen, Scanpix)
  • Men tættere på kom Danmark ikke. I løbet af de sidste ti minutter scorede Sverige to gange. Robin Quaison nettede til 3-1 efter 83 minutter. (Foto: © Carl Recine, Scanpix)
  • Og i overtiden lukkede Oscar Hiljemark kampen med sin scoring til 4-1. (Foto: © Carl Recine, Scanpix)
  • Sverige møder Portugal i finalen, der spilles på tirsdag. (Foto: © Carl Recine, Scanpix)
1 / 12

Den sjoveste kamp ved U21-EM, finalen, bliver uden dansk deltagelse.

Det er umuligt at komme uden om, efter at Danmark tabte hele 4-1 til Sverige i semifinalen.

I billedserien herover kan du få en fornemmelse af kampens forløb.