Når indsatte forlader fængslet, skylder de ofte det offentlige mange penge. En lov fra 1916 indebærer nemlig, at de dømte skal betale for sagsomkostningerne, uanset hvordan deres økonomiske situation er.
Den gæld kan bidrage til at fastholde de løsladte i kriminalitet, fordi det ikke kan betale sig for dem at være lovlydige.
Det konkluderer Annette Olesen, adjunkt på Syddansk Universitet, i sit ph.d.-projekt 'Løsladt og Gældsat'. Annette Olesen er en af otte vindere i DR og Informations Ph.d. Cup 2014.
Korte straffe og mange tilbagefald
Som en af få forskere i Danmark har Annette Olesen undersøgt, hvad det er for en virkelighed, som de tidligere straffede møder, når de bliver løsladt.
- Vi har et system i Danmark, hvor vi kører med korte straffe. Godt 60 procent af straffene er under fire måneder, og cirka 75 procent af de indsatte er gengangere, fortæller hun.
- Vi ved ikke, hvorfor de kommer tilbage, eller hvad det er for livsbetingelser, som de bliver stillet over for, siger hun.
Hun har i sin forskning været i kontakt med 41 indsatte, og gennem 2,5 år fulgt 21 af dem efter deres løsladelse. Og det var tydeligt, at det er vigtigt at få sat fokus på gælden.
Ingen økonomisk gevinst ved at følge reglerne
Danmark bruger forholdsvis mange penge på resocialiserende initiativer, der fokuserer på uddannelse og arbejdsmarkedet og mentorordninger, der støtter op om familierne. Men vi kigger stort set ikke på, hvad de løsladte skal gøre ved deres gæld.
- Det er underligt, for i min undersøgelse belyser jeg, at der ikke er noget økonomisk incitament til at tage en uddannelse eller et arbejde, når du er så gældsat, siger hun.
- Og der er heller ingen grund til at have en folkeregisteradresse, for så kommer fogeden og vil gøre udlæg i dine ting, og politiet kommer rendende og beslaglægger dine ting, forklarer hun.
Uformel straffer rammer de forkerte
- Min forskning viser tydeligt, at dem, der rigtig gerne vil tilbage i samfundet - altså resocialiseres, er dem, der bliver slået oven i hovedet. De mærker den uformelle straf, konsekvenserne af deres gæld, konsekvenserne af en plettet straffeattest og et hullet cv., siger Annette Olesen.
- Hvorimod dem, der bare vil ud og begå kriminalitet, de formår at agere rundt om de her uformelle straffe, hvis man kan være så fræk at kalde det dét, siger hun.
Hun forklarer, at de opbygger alternativer ved at arbejde sort, de har ingen folkeregisteradresse, og de sørger for at få deres værdier registeret i andres navne, så de ikke kommer i fogedens, politiets og Skats søgelys.
Vi kunne måske lige så godt lade være
På den måde påvirker gælden de faktorer, som samfundet bruger rigtig mange ressourcer på at opbygge og forstærke, når de dømte bliver løsladt.
- Når jeg er meget provokerende, så siger jeg, at hvis vi gerne vil hjælpe de her mennesker, så skal vi hjælpe dem på de faktorer, som vi ved hjælper. Og der skal gælden tænkes med. Ellers kan vi i princippet lige så godt lade være, siger hun.
Og hun trækker samtidigt i land ved at sige, at hun selvfølgelig ikke mener, at vi skal lade være, men at det handler om at se helhedsorienteret på de løsladtes problemer.
Loven fra 1916 har ikke fulgt med tiden
I lande som Norge og Sverige eftergiver samfundet en del af gælden nærmest per automatik blant andet ud fra hensyn til den dømtes betalingsevne.
Mens Danmark som måske det eneste land i EU holder fast i en snart 100 år gammel lov om, at dømte skal betale alle sagsomkostningerne selv i straffesager uden hensynstagen til den dømtes betalingsevne og uden en reel mulighed for eftergivelse.
- Loven har ikke fulgt med tiden. I 1916 var der ingen, der anede noget om DNA-test, og sagsomkostningerne var meget mindre, forklarer Annette Olesen.
Større gæld i nogle politikredse
Sagsomkostningsbeløbene for de 41 indsatte og løsladte, der er dømt for narko, tyveri, røveri, indbrud, vold og drab, og som Annette Olesen har talt med, svinger fra 72.000 til flere millioner kroner.
Sagsomkostningerne har som sådan ikke noget at gøre med kriminaliteten, der er blevet begået, men udregnes derimod ud fra brugen af forsvarer, efterforskningens omfang, dage i retten osv.
Men Annette Olesens forskning viser imidlertid, at omkostningerne ved stort set identiske sager kan afhænge af politikredsen, der udføre efterforskningen.
Forskellige politikredse kan forskellige ting, og ind imellem skal de have hjælp udefra til fx tekniske undersøgelser af biler, og det koster.
Vi kan godt lide ens regler
- Der er ikke en ensartethed, og vi kan godt lide ensartethed i Danmark. Men Benny fra en politikreds kan i dag komme til at betale mere end Bjarne i den anden politikreds, selv om det stort set er identisk efterforskning, der er foretaget, siger Annette Olesen.
Hun peger på, at det samme går igen, når nogle retssale går over til videokonferencer af retsmøderne.
Det er billigere end at skulle betale for transportudgifter. Men det er ikke alle retssale, der kan tilbyde det.
Presset fra familien
Hendes forskning har også vist, at presset fra familien kan spille ind i forhold til, hvilken vej de løsladte vælger at gå.
De løsladtes familier forventer ofte, at der kommer penge på bordet, og at det vil blive lettere at få det til at løbe rundt økonomisk, når de dømte bliver løsladt.
- Men så viser det sig, at de ikke må eje noget, fogeden kommer på uventet besøg, og politiet kommer, og at de hele tiden skal retfærdiggøre, om det er kærestens ejendele osv., forklarer Annette Olesen.
Ingen opsparing - ingen ferietur
Tidligere dømte kan heller ikke lave en opsparing i banken. For selvom de har en afdragsordning til det offentlige, kan Skat stadig gøre udlæg i deres bankkonto.
Det gør det svært fx at tage på ferie, hvis du ikke kan lave en opsparing, og have penge på dankortet.
Og det vælter ind med rudekuverter, så snart de løsladte får en folkeregister-adresse.
- Det rammer så mange facetter socialt set og hele familien, siger Annette Olesen.
Fastholder gælden folk i kriminalitet?
- Er det en god ide, at vi uformelt straffer dem, der gerne vil tilbage og være en aktiv del af samfundet, mens dem der ikke bliver berørt af den uformelle straf, er dem, der bare fortsætter med at begå kriminalitet? spørger hun.
- Vi taler hele tiden om retsfølelse. Jeg tror, at de fleste borgere ville sige, at det strider imod deres retsfølelse, hvis de vidste, at den uformelle straf kun rammer dem, der vil tilbage til samfundet og være en del af samfundet, siger Annette Olesen.
- Gælden kan altså være med til at fastholde folk i et uacceptabelt handlemønster. Er det det vi vil, for det er det, som vi gør lige nu, siger hun.
Mandag den 9. juni - 2. pinsedag - sender DR2 et show med alle de otte vindere af Ph.d. Cup 2014.