Balladen om den amerikanske taxa-tjeneste Ubers aktiviteter i Tyskland fortsætter i højeste gear, og nu har en tysk dommer i Frankfurt nu igen givet Ubers biler lov til at samle passagerer op. Uber fik ellers forleden forbud mod at køre i hele landet, efter at den tyske taxabranche havde rejst sag mod selskabet.
Ubers chauffører er ikke ansat af selskabet, men er selvstændige erhvervsdrivende, der blot er tilmeldt Uber-tjenesten. Førerne stiller selv biler til rådighed, men kontakten mellem chauffør og kunde sker via Ubers app, der også sørger for at beregne og afregne prisen for turen.
Kunderne kan via appen give chaufføren en bedømmelse, så fremtidige brugere kan undgå chauffører, der kører vildt eller er uhøflige.
Både Google og storbanken Goldman Sachs har investeret i Uber, der også har en udviklingsafdeling i Aarhus. Uber har ikke annonceret en dansk lancering, men er åbnet lige om hjørnet både i Hamborg og Gøteborg.
Ulige vilkår
Over hele Europa har den etablerede taxabranche protesterer vildt mod Ubers tilstedeværelse, og det har henover sommeren udløst demonstrationer i flere byer, heriblandt London, hvor vrede taxachauffører blokerede trafikken i protest.
Overalt er argumentet det samme: Uber konkurrerer på ulige vilkår, fordi den etablerede taxabranche er så stramt reguleret, hvilket Uber ikke er.
Flere tyske byer, senest Berlin, har forsøgt at sende Uber på porten med henvisning til, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad kunne garantere sikkerheden for passagererne.
For sent til en hastesag
I den landsdækkende sag, var det en protest fra taxabranchens tyske brancheforening, Taxa Deutschland, der udløste det midlertidige forbud for Uber.
Selv om retten fortsat udtrykker sympati for taxabranchens bekymringer for den skæve konkurrencesituation, ophæves forbuddet alligevel. Det sker med henvisning til, at anmodningen om et forbud mod Uber er indgivet alt for sent i forhold til selskabets åbning i Tyskland, der skete i begyndelsen af 2013, skriver Deutsche Welle.
- Uber står for en ekstrem form for løndumping, og de nægter at betale enhver form for minimumsløn, siger den tyske taxabrancheforening i en pressemeddelelse.
Uber i Tyskland har ikke forholdt sig til kritikken af lønnen, men fejede tirsdag kritikken af med et argument om, at taxabranchen ikke bryder sig om konkurrencen.
Deleøkonomi gør også på deltagerne
Uber er blot et blandt flere eksempler på den nye form for deleøkonomi, der spreder sig i disse år. Også udlejningsmarkedspladsen Airbnb, hvor folk udlejer deres private boliger til turister, har mødt modstand fra den etablerede hotelbranche i USA.
Inden for delebil-området er der dog flere selskaber, der gør sig gældende - herunder især Uber-konkurrenten Lyft og selskabet Gett.
Tidligere på ugen protesterede Uber-chauffører i New York over en alt for lille løn. Det sker efter at Uber denne sommer sænkede priserne for en tur med Uber, der ligger i hård konkurrence med dels den etablerede taxabranche, men også flere tilsvarende selskaber, der oversvømmet gaderne i New York med taxaer.
Ud af Aarhus
Blandt andet protesterede chaufførerne over, at drikkepenge nu er inkluderet i turens pris, hvorfor kunderne ikke længere giver drikkepenge efter turen.
Herhjemme har vi også haft taxaslagsmål, efter at Amager-Øbro Taxa forsøgte at etablere sig i Aarhus via et partnerskab med appen Drivr, der agerede bestillingskontor for selskabet. Efter ganske få dage blev projektet dog indstillet, angiveligt efter ballade med de etablerede taxaselskaber i Aarhus.
Den tyske sag mod Uber er fortsat ikke afgjort, og kører videre, selv om forbuddet er ophævet.