EU-borgere har i visse tilfælde ret til at få links slettet fra Googles søgeresultater, selv om det materiale Google linker til, fortsat ligger på nettet.
Det slog EU-domstolen i går fast i en dom, hvor en spansk mand havde krævet, at Google stoppede med at linke til en annonce på nettet om, at hans hus skal sælges på tvangsauktion på grund af misligeholdt gæld. Annoncen er fra slutningen af 90'erne, og sagen er forlængst afsluttet.
Problemet er, at internettet ikke sådan lige kan indstilles til at glemme den slags - men alligevel har det spanske datatilsyn valgt at føre mandens sag hele vejen til EU-domstolen, der altså i går udtalte, at manden har ret til at kræve, at Google stopper med at linke til annoncen.
Positivt for forbrugerne
Både Google og flere andre har erklæret, at det er censur og en krænkelse af ytringsfriheden at pille ved retten til at linke til ting, andre har lagt ud. Men hos Forbrugerrådet Tænk mener jurist Anette Høyrup, at udfaldet er positivt.
- Det er sejr for forbrugerne. Det er en rigtig vigtig afgørelse, for den viser, at man stadig har ret til et privatliv, selv om vi er blevet digitale. Dommen siger, at vi har nogle digitale rettigheder, og dem skal virksomhederne sikre, at de kan leve op til. Men samtidig har dommen med, at det ikke er et absolut krav, og derfor godt kan løses i forhold til ytringsfriheden.
Hun venter dog ikke, at der nu vil komme en storm af krav om at få slettet gammelt materiale, som man ikke vil være ved.
- Der er jo en delekultur på nettet, og det er ikke sandsynligt, at mange pludselig vil kræve, at alting skal slettes. Det er jo ikke det, internettet går ud på. Og det er ikke en generel ret. Den giver mulighed for at få slettet nogle oplysninger, der kan være til skade for en, og den flugter godt med de tanker, der ligger i den dataforordning, parlamentet har vedtaget, siger Anette Høyrup og peger på, at det nu er op til virksomhederne at løfte et sådant krav rent teknisk.
Delte reaktioner i USA
Selv om dommen ikke gælder uden for Europa, har sagen vakt opsigt globalt, hvor meningerne om dommens udfald og betydning er delte.
Til New York Times siger Oxford-professor i internetregulering, Viktor Mayer-Schönberger, at sagen er sigende for den tid, vi lever i.
- Flere og flere internetbrugere ønsker sig lidt af den forgængelighed og glemsomhed, der fandtes i den pre-digitale tid. Hvis du altid er bundet til fortiden, er det svært at vokse og at forandre sig. Vil vi have en verden, hvor vi fjerner muligheden for at glemme, spørger han.
Dommen gælder ikke den spanske avis, der oprindeligt bragte annoncen - her kan man frit have annoncen liggende fortsat, uagtet at den er fra forrige årtusinde. Derfor forsvinder tingene ikke fra nettet, blot fordi Google og andre søgemaskiner sletter linket. Men de bliver sværere at finde, fordi man manuelt skal klikke sig vej frem til dem.
Dyr fornøjelse
Der er heller ikke tale om et slaraffenland, hvor man selv kan vælge til og fra, hvad Google må linke til - dommen vedrører således forældede og irrelevante ting, og sagerne vurderes fra gang til gang.
Til nyhedsbureauet Reuters vurderer Larry Cohen, advokat i bureauet Latham & Watkins, at dommen vil koste dyrt for søgemaskinevirksomhederne.
- Dommen vil hjælpe visse mennesker med at gemme deres fortid ved at gøre det svært at finde bestemt information om dem, men ikke, hvis der er tale om offentlige personer eller folk, der er af væsentlig samfundsmæssig interesse. Resultatet er, at det vil være omkostningsfyldt for søgemaskinerne, som bliver nødt til at udvikle slette-politikker og kriterier til at vurdere, om nogen er offentlige figurer, siger han.
Google har en række helt andre sager kørende om privatlivsbeskyttelse i EU, hvor forskellige datatilsyn giver Google bøder for en række ændrede brugervilkår hos virksomhedens tjenester. Her har Google valgt at lægge data sammen på tværs af selskabets tjenester, så selskabet får et mere præcist billede af brugerne, og dermed kan give mere præcise annoncer.¨
Meget anderledes sag
Sagen om søgemaskineresultaterne er dog af en væsentlig anderledes kaliber, fordi der ikke er tale om data, der ligger hos Google selv, men derimod blot links. Her lyder dommen, at Google alligevel er ansvarlig, og det glæder EUs kommissær for retslige anliggender, Viviane Reding, der er varm fortaler for en skrap datalovgivning i EU.
- Virksomheder kan ikke længere gemme sig bag, at deres servere er placeret i Californien eller nogen andre steder i verden, erklærer hun.
Ifølge det spanske datatilsyn, er sagen om den spanske mands tvangsauktion kun en ud af 220 tilsvarende sager, der er på vej.
Google selv har beskrevet sagen som skuffende.