Da Helle Thorning og hendes ministre steg ned fra tårnet i Ørestaden med deres nye regeringsgrundlag i september 2011, måtte alle vi, med kærlighed til og interesse for Danmarks værdifulde natur, glæde os. Vi læste:
Regeringen vil... fremlægge en Naturplan Danmark, der vil have til hensigt at sikre, at naturens mangfoldighed, variation og skønhed bevares og udvikles på en måde, der er bæredygtig og til gavn for velfærden og menneskers trivsel i Danmark.
Men planen har stort set været usynlig i den offentlige debat. Opmærksomme borgere bemærkede måske, at regeringen nedsatte en hurtigarbejdende "Natur- og Landbrugskommission" i marts 2012. Og at kommissionens slutrapport "Natur og Landbrug -en ny start" udkom planmæssigt i april 2013.
Vældige tiltag på tegnebrættet
Et blik på Natur- og Landbrugskommissionens 44 anbefalinger til Ida Auken burde ellers nok kunne skabe røre og debat. Vældige tiltag er på tegnebrættet. Lad os tage et enkelt eksempel:
En gennemgribende omfordeling af jordejendommene i Danmark, så de rigtige ejere får de rigtige jorder. Det kan lade sig gøre, hvis kommuner, statsadministration og fagfolk giver sig god tid til omhyggelig planlægning og ordentlige forhandlinger. Det har vi en lang tradition for i Danmark. Men det kommer ikke til at ske af sig selv, og slet ikke uden tilslutning i den brede befolkning.
Kommissionen anbefaler desuden et helt nyt tiltag: "Emissionsbaseret regulering" af landbrugets brug af kvælstof. Ideen er, at alle jorder i Danmark skal klassificeres efter deres evne til at tilbageholde kvælstof, og derefter hver især skal tildeles en differentieret gødningsnorm. Det skal på én gang lette en del af restriktionerne på landbruges anvendelse af gødning, samtidigt med at belastningen af vandmiljøet holder sig indenfor de af EU udstukne rammer og at der sker en vis reduktion af landbrugets udledning af CO2.
Nytænkning, ingen tvivl om det. Men kan det lade sig gøre? Også en grundig og saglig diskussion værd, i fuld offentlighed.
Ingen folkelig opbakning til at bruge penge på natur
Endnu et eksempel: Kommissionen foreslår, at der oprettes en naturfond, som skal finansiere de store projekter i Naturplan Danmark. Private fonde står klar til at bidrage, men kun hvis Staten matcher dem. Og eftersom det ligger i regeringens oplæg, at Naturplan Danmark ikke må koste noget, kan det højst blive til nogle hundrede millioner over nogle år. Peanuts siger folk, der er inde i sagerne. Det bliver svært at få Folketingets opbakning til at bruge flere skattekroner, siger nogle af partiernes miljø-ordførere, fordi der mangler folkelig opbakning til at bruge mange penge på naturen.
Hvis vi antager, at ministre og embedsmænd for længst har fokuseret på udfordringerne, hvoraf ovennævnte blot er eksempler, og er ved at indarbejde nogle fornuftige løsninger på dem i Naturplan Danmark (i modsat fald er Danmarks Natur VIRKELIG på spanden), skal civilsamfundet mobiliseres. Men først skal vi vækkes af vores tornerosesøvn.
Sover tornerosesøvn
Som en af Natur- og Landbrugskommissionens medlemmer formulerede det i en høring for nylig: "Civilsamfundets ressourcer bliver først udløst, når politikerne etablerer en uafhængig struktur der peger ind i evigheden. Der skal være en uangribelig uafhængig struktur, der kan sætte en halv kommune under vand eller tørre den ud..." Det er den slags tiltag, der bliver nødvendige. Tiltag som kræver stor folkelig opbakning.
Men jeg vil vove den påstand, at det folkelige engagement i den kommende Naturplan Danmark sover tornerosesøvn. Diskussionerne foregår i små lukkede fora, mellem et fåtal af repræsentanter for de store landbrugs- og natur-organisationer.
Af Miljøministeriets hjemmeside fremgår det, at den brede offentlighed kunne overvære et arrangement om emnet i løbet af Folkemødet på Bornholm i juni. Og at unge by-mennesker kan melde sig til en "Speed dating og debat om fremtidens natur og landbrug" på Hotel- og Resaturantskolen i Valby torsdag d. 12. september og komme i dialog med Fødevare- og Miljøministeren om Natur- og Landbrugskommissionens rapport.
Planen fremlægges i efteråret
Spørger man i Miljøministeriet er meldingen, at regeringen antagelig fremlægger selve planen en gang her i efteråret. Den vil antagelig komme som en overraskelse for de fleste.
Politikerne havde en stor del af ansvaret for at lægge det folkelige engagement i naturdebatten på is ved regeringsskiftet i 2001. Og derfor er det nu politikerne, der bør skabe rammerne for en grundig folkelig mobilisering omkring Naturplan Danmark. Eller som ovenfor formuleret: "Civilsamfundets ressourcer bliver først udløst når politikerne etablerer en uafhængig struktur der peger ind i evigheden." Det er det, de folkevalgte politikere kan. Og bør.
Send en grøn tanke på Naturens dag
Søndag d. 8. september er "Naturens Dag". Lad os alle holde en lille andagt i det grønne og sende Naturens minister Ida Auken og resten af regeringen en grøn tanke, mens vi krydser vore fingre og håber på, at de sikrer en ordentlig debat i den brede offentlighed om Naturplan Danmark, så den ikke pludselig dukker op som en trold af en æske.