Ti års rejse og så dør batteriet to et halvt døgn efter at være nået frem.
For den knap så rumkyndige iagttager lyder landingsfartøjet Philaes tilværelse på kometen '67P/Churyumov-Gerasimenko' som alt andet end en succes.
Men sådan forholder virkeligheden sig ikke, fortæller forsker Kristoffer Leer fra DTU Space, som kalder den historiske rummission for en stor succes.
Han fortæller, at det er lykkedes Philae at udføre 80-90 procent af dens missioner, inden ESA i aftes annoncerede, at signalet til landingsfartøjet er tabt.
- Så på den måde er det ikke nogen katastrofe, siger Kristoffer Leer.
Skrev historie onsdag
Den europæiske rummission består af Rosetta, som er satellitten i omløb om kometen '67P/Churyumov-Gerasimenko', og så Philae, der er landingsfartøjet på kometen.
Onsdag brød jublen ud hos de ansatte i Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, da lederen af Philae, Stephan Ulamec over mikrofonen annoncerede, at "vi er der. Vi sidder på overfladen. Philae taler til os". Europæerne havde skrevet rumhistorie.
Dog gik ikke alt efter planen. Philae havde i alt batteri til 65 timer og skulle derfor være landet i et område med masser af sollys til at oplade dens solpaneler. Men en hård landing betød, at Philae tog nogle store hop og er endt tæt på en klippe, der blokerer for sollyset.
Ringer måske til sommer
Faktisk ved forskerne hos ESA ikke præcist, hvor landingsfartøjet er, og derfor er det også svært at sige, om det bliver genopladt senere hen.
- Det er meget usikkert, om vi nogensinde får nok strøm til at operere landingsfartøjet igen, siger Paolo Ferri, øverste leder af missionen, til nyhedsbureauet AP.
ESA må formentlig vente med at få svaret til foråret og sommeren. Til den tid er der mere sollys på det område, hvor Philae er landet, og derfor kan ESA håbe, at fartøjet kan opsnappe nok solenergi til at lade op. Ét solpanel er nemlig placeret ude i solen.
- Vi ved, at her til foråret og sommeren kommer kometen relativt tæt på solen. Den kommer cirka dobbelt så tæt på i forhold til nu, så der får man væsentligt mere solenergi, siger Kristoffer Leer.
- Med noget held kan man begynde at lade batteriet op igen på det her ene solpanel. Og der kan vi så være heldige, at Philae ringer hjem og siger: nu er jeg her igen.
Ifølge Kristoffer Leer er det forskernes håb, at satellitten Rosetta kan fange Philae på kameraet og dermed give et bedre billede af, hvad problemet for landingsfartøjet præcist er.
Lidt ligesom Tollundmanden
Indtil signalet gik tabt havde Philae blandt andet sendt informationer om kometens struktur og overflade hjem til Jorden.
ESA håber blandt andet på, at missionen kan være med til at svare på, hvordan solsystemet er opstået for 4,5 milliarder år siden, og dermed om vores nuværende teorier om solsystemet holder stik.
- Det er lidt ligesom at være interesseret i Jernalderen, og man finder Tollundmanden. Så har man noget, der er bevaret fra den oprindelige tid, og man kan på den måde se, hvordan vilkårene oprindeligt var, siger Kristoffer Leer.
Det er første gang nogensinde, at det er lykkes at lande et fartøj på en komet.