Rosettas landingsmodul Philae har problemer på kometen 67P. Den kommer til at mangle sollys, og det ene af dens tre ben har ikke fat i overfladen på kometen.
Det oplyser Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, på en pressemøde fra kontrolcentret i Darmstadt i Tyskland torsdag eftermiddag, hvor tydeligt trætte videnskabsfolk giver seneste nyt fra den historiske kometlanding.
Klipper virkede som trampolin
Man havde på forhånd valgt et godt landingssted, hvor der var godt med sollys til genopladning af batterierne på landeren - og der var jævnt, så de tre ben på landeren kunne få fat i overfladen.
Men Philae ramte hårde klipper, som virkede som en slags trampolin, så landeren foretog flere store hop. Og derfor er Philae landet et sted, hvor der er sol, men også skygge fra nogle klipper, forklarer Jean-Pierre Bibring, der står i spidsen for selve landingen på kometen.
Philaes batterier bliver opladet ved hjælp af solpaneler, og man havde regnet med, at den ville få seks timers sollys, men den vil på landingsstedet ifølge ESA's beregninger kun få 90 minutter sollys.
Et ben hænger ud i luften
Ud fra en række fotos fra landeren har man forsøgt torsdag formiddag at finde ud af, hvor landeren befinder sig.
Og man kan samtidig se, at det ene ben ikke har fat i overfladen, men stritter ud i luften.
På grund af den lave tyngdekraft på kometen, har Philae mulighed for at justere sin position lidt.
I aftes lykkedes det heller ikke Philae at få affyret harpuner, så det kunne tøjre sig fast på overfladen. Det kan vise sig at være en fordel nu.
Folkene på kontrolcentret er ved at forberede de kommandoer, de senere i dag vil sende op til Philae. De skal først ved hjælp af fotos fra Philaes kameraer have dannet sig et overblik over, hvordan omgivelserne ser ud.
Forvirring efter landingen
Hvis man fulgte med i landingen i aftes på nettet, kunne man se, at folkene i kontrolcentret så lidt forvirrede ud.
Og forklaringen var, at man kunne se, at landeren havde kontakt med kometen, og så ikke kontakt og så kontakt. Og det skyldtes altså de store trampolinhop, som landeren var ude for.
Nødvendigheden af sollys
Problemet med sollyset er, at landeren har brug for at få ladet sine batterier op løbende.
Batterierne er fuldt opladet fra begyndelsen, så den kan lave undersøgelser og tage fotos i de første fire dage. Derefter vil den skulle lade batterier op.
Den skal lade op i to dage for at arbejde en dag, ifølge den danske forsker og medlem af Rosetta Science Team Stubbe F. Hviid, der også er seniorforsker ved det tyske rumfartsagentur.
Når landeren får meget mindre sollys, vil det tage længere tid at lade batterierne op.
Det kan komme til at betyde, at man ikke kan lave alle de forsøg, som man håber på, fordi man mangler strøm.