Rumsonden Rosetta med landingsmodulet Philae om bord blev sendt op i 2004 med en raket.
Sonden blev sendt i kredsløb om Solen i en ellipseformet bane som alt andet, der bevæger sig rundt om Solen.
Gradvis har man så flyttet Rosetta længere og længere ud i dens bane ved at overføre energi fra Venus og Jorden, forklarer post.doc. Kristoffer Leer fra DTU Space til Videnskabens Verden på P1.
Trækker energi fra tyngdefelter
- Når Rosetta kommer tæt forbi Venus' og Jordens tyngdefelt, får den et skub. Man ligesom trækker energi fra Jordens tyngdefelt overfører den til Rosetta, så dens bane bliver større, og farten accelerer, forklarer Kristoffer Leer.
Undervejs har Rosetta på den måde fået større og større elliptiske baner, og den har været forbi Jorden tre gange og trukket energi fra tyngdefeltet.
Og til sidst er man stort set kommet ud i den bane, som kometen har.
Trekantet kredsløbsbane
Derefter har man finjusteret kursen med hjælp af forskellige raketter, så man kan rette kursen ind og komme i kredsløb om selve kometen.
I august nåede man frem til kometen.
Kredsløbsbanen er en ret indviklet bane, hvor man flyver i en form for trekanter rundt om kometen. Og så kommer man efterhånden tættere og tættere på kometen.
Så man har taget en kæmpe omvej for at få mere fart på sonden, for at spare brændstof og komme ind i den samme bane som kometen bagfra og på den måde flyve hen til den.
Valg af komet
Rosetta-missionen er blevet forsinket i to år, i første omgang 'nede' på Jorden og siden fordi Rosetta måtte rundt om Jorden en gang mere end oprindeligt planlagt.
Forsinkelsen på landjorden fik betydning for valget af 67P/Churyumov-Gerasimenko.
Da ESA skulle vælge en komet at lande på, var der flere kometer i spil. Og til sidst kun 46p / Wirtanen og 67P/Churyumov-Gerasimenko. De kredser om Solen i nogenlunde samme baner, og man kan forudsige deres baner med stor præcision.
Oveni opfylder de tre hovedkriterier: forholdsvis stor sikkerhed for videnskabeligt udbytte, laveste tekniske risiko for rumsonden og finansiering.
Spare brændstof og energi
Da komet-projektet blev forsinket, viste det sig, at 67P/Churyumov-Gerasimenko var den mest oplagte på grund af dens bane og nødvendigheden af brændstof og energi.
Fx ville man kunne få Rosetta tilstrækkeligt langt ud med den valgte løfteraket, hvorimod man skulle have haft en dyrere og mere kraftfuld løfteraket, hvis man havde holdt fast i den anden komet.