Der skulle ikke gå mange sekunder efter raketten Antares' opsendelse, før tekniske instruktioner fra kontrolrummet blev til stilhed efterfulgt af et kæmpe brag.
Sent tirsdag aften eksploderede den ubemandede raket under opsendelsen fra en base i den amerikanske delstat Virginia. Raketten havde den internationale rumstation, ISS, som destination, hvor den skulle levere over to ton forsyninger og mad til seks astronauter.
En tilskuer til opsendelsen optog opsendelsen - og eksplosionen:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54508c476187a208b4e3216d
Ingen mennesker kom til skade under eksplosionen.
Når en rumraket eksploderer så kort tid efter opsendelse, giver det lyd fra sig. Det fortæller Kristian Pedersen, der er astrofysiker og direktør i DTU Space.
- Det giver et enormt brag, og ildkuglen er jo ganske voldsom. Det er, fordi raketten er fyldt med brændstof, der skal bruges til at løfte den op til rumstationen, og det er rigtig mange liter højeksplosivt materiale. Så når det ryger i luften, giver det et kæmpe brag.
Ifølge den amerikanske rumfartsorganisation Nasa skal de seks astronauter på ISS dog ikke været bekymrede for at løbe tør for mad og andre forsyninger lige foreløbigt, da de har nok til marts 2015.
Privat firmas raket
Det var det private firma Orbital Sciences' raket, der stod for opsendelsen af forsyninger og teknologi til ISS, da Nasa ikke selv sender forsyningsfartøjer afsted til rumstationer.
Ifølge Kristian Pedersen kan den eksploderede raket få stor betydning for Orbital Sciences.
- Det er rigtig skidt for Orbitals Sciences' forretning, og de har fået et kæmpe tilbageslag. Spørgsmålet er, om de kommer tilbage igen.
Det er firmaet selv dog ikke i tvivl om, at det gør.
- Vi har set alt dette ske før i vores branche, og vi har set hold komme tilbage igen. Det samme gør vores, siger Frank Culbertson, adm. vice-præsident i Orbital Sciences ifølge BBC.
Det kan dog også på sigt få betydning for de andre private firmaer, som Nasa gør brug af til opsendelser.
- Det kan give en forskydning i, hvilke private firmaer der kan gøre det fremover, og så giver det selvfølgelig også Nasa anledning til at overveje, om den her model med at udlicitere opsendelser er den rigtige, eller om man skulle genoverveje den, siger astrofysikeren.
Slået tilbage til start
Ud over at skulle levere mad og forsyninger til mandskabet på ISS, så havde fartøjet, Antares, også masser af teknologi med om bord - meget dyr og kompliceret teknologi, der nu er gået tabt.
- Det er rigtig skidt for de videnskabelige eksperimenter, der skulle laves med det udstyr, der skulle være sendt op. Det kan man selvfølgelig lave igen, men det tager mange år at genskabe.
Folkene bag de videnskabelige eksperimenter skal nu finde ud, om de skal kaste sig over noget andet eller begynde forfra.
- De forskere og teknikere, der har været involveret i at udvikle det her, har brugt 5, 10, 20 år, måske deres halve liv på at udvikle det her, så for dem er det jo en katastrofe at grejet ryger i luften på rampen, for de er jo slået tilbage til start, siger Kristian Pedersen.