Naturen taler til ham, den mandlige patient som psykologen Agnes Ringer møder på en lukket psykiatrisk afdeling.
Han fortæller det kun til Agnes, for han er bange for, at personalet på afdelingen med det samme vil kategorisere ham som værende skingrende skør.
- Og det er han jo ikke, siger han.
Han opfatter stemmerne i sit hoved som spirituelle, men hvis han siger det, vil han få at vide, at han mangler sygdomserkendelse. Og så risikerer han at blive opfattet som vanskelig eller usamarbejdsvillig.
Agnes Ringer har i sit ph.d.-projekt forsket i, hvordan behandlingen af psykiatriske patienter foregår i Danmark.
Brugerinddragelse er det nye sort
Agnes Ringer er én af de otte vindere i konkurrencen om god forskningsformidling, Ph.d. Cup 2014, som DR, dagbladet Information, Danske Universiteter og Lundbeckfonden står bag.
Hun forklarer, at brugerinddragelse er det helt store inden for psykiatrien i disse år. Patienterne skal selv have indflydelse på behandlingen.
Det er bare meget vanskeligt, sådan som behandlingssystemet er indrettet i dag. Det viser hendes forskning fra en lukket afdeling og en distriktspsykiatri i Region Sjælland.
Patienter føler sig fremmedgjorte
Agnes Ringer har gennem tre måneder fulgt en række patienter og haft mange interviews og uformelle samtaler med patienter samtidigt med, at hun har talt med behandlerne.
Personalet er nødt til at bruge begreber og diagnoser, som mange patienter har svært ved at genkende sig selv i.
- Problemet er, at hvis patienter falder uden for kategorierne, vil de hele tiden overveje, hvordan de kan tilpasse sig for at undgå at blive opfattet som problematiske, som nogle der mangler sygdomserkendelse eller som usamarbejdsvillige, siger Agnes Ringer.
Ens diagnoser giver samme behandling
Et af de centrale problemer inden for psykiatrien er ønsket om standardisering, så alle patienter med samme diagnose skal have samme behandling.
Det er taget direkte fra det somatiske (kropslige) sygehusvæsen, netop for at sikre kvaliteten af behandlingen.
- Men det bygger på, at psyken fungerer på samme måde som et brækket ben eller kræft. Men det gør det jo slet ikke. For der er tale om psyke og menneskers livssituationer, og det er meget forskelligt, hvad der virker for den enkelte, siger Agnes Ringer.
Meget forskelligt hvad der virker
Hun forklarer, at undersøgelser viser, at det er meget uforudsigeligt, hvad der skal til, for at en person kommer sig.
- De etablerede psykiatriske kategorier er blot én udlægning af et menneskes oplevelser. Det kan derfor være problematisk at se psykiske problemer som udtryk for faste og veldefinerede grupper af diagnoser, fordi dette kan lukke ned for at udforske dem nærmere, siger Agnes Ringer.
- Et alternativ er at udforske - i samarbejde med personen - hvad disse betyder for personen og hvilke forskellige meninger som kan tilskrives de oplevede vanskeligheder, siger hun.
Opsøger nye diagnoser for at få hjælp
I dag sker det også, at patienterne forsøger at få en ny diagnose ved at opføre sig på en bestemt måde, fordi det kan sikre dem mere hjælp, siger hun.
Mange behandlere mener, at hvis patienter har diagnosen 'borderline', er det ikke godt for dem at være indlagt.
Hvis patienterne derimod har en diagnose som skizofreni, er det nemmere at blive indlagt. Det vidste en kvindelig patient, som Agnes Ringer talte med.
- Hun havde talt med de andre om, hvad hun kunne gøre for at få en skizofreni-diagnose i stedet, så det kom til at stå i hendes journal, at hun var skizofren, siger Agnes Ringer.
Drømmen om et bedre liv
Hun gætter på, at det er et håb om at få det bedre, som får patienterne til at gribe til den handling.
- Det er mennesker i krise, og ofte kommer de fra marginaliserede grupper - og ligger lavt i samfundshierarkiet. Og de ender ofte med at blive livslange psykiatriske patienter, siger Agnes Ringer.
- I al terapeutisk arbejde handler det om, at man udvikler sig ved hjælp af andre, og hvis hjælpen ikke er der, får man ikke hjælpen, siger hun.
Så hvis patienterne vil tages alvorligt, er de nødt til at finde en måde at gøre sig selv genkendelige og forståelige for behandlerne for ikke at blive afvist og måske udskrevet.
Mangel på sengepladser
Et af de bagvedliggende problemer er manglen på sengepladser i psykiatrien og de hurtige udskrivninger, forklarer Agnes Ringer.
- For 40-50 år siden var det sådan, at hvis man først blev indlagt, var det svært at komme ud igen. I dag er det snarere, at man ikke kan komme ind, siger Agnes Ringer.
- Det hænger sammen med, at man vil af-institutionalisere psykiatrien og nedlægge sengepladser. Derfor skal behandlerne vurdere, hvem der er mest trængende, siger hun.
Bruger andre ord i sit arbejde i dag
Agnes Ringer er i dag ansat som psykolog i socialpsykiatrien i Ringsted, samtidig med at hun arbejder med udviklingsopgaver og er ekstern lektor på RUC.
Hun inddrager sin forskning i arbejdet i socialpsykiatrien for at få klienterne til at åbne op for deres problemer, så de kan modtage den rette hjælp. Og forstå, at der kan være et liv uden for psykiatrien.
- Mange, jeg taler med, definerer sig selv i høj grad ud fra deres diagnoser, siger Agnes Ringer.
- Jeg har meget fokus på sproget, og jeg prøver på at hjælpe personerne med at fortælle andre historier om sig selv end dem, som begreber og diagnoser lægger frem, siger hun.