I amerikansk fodbold må hjelmen ikke punktere

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund har købt nye hjelme som værn mod hjernerystelser og varige skader.

Hjelmen er et vigtigt sikkerhedsudstyr inden for amerikansk fodbold. Luftpuder inden i hjelmen skal være med at afbøde de hårde sammenstød, som spillerne ind imellem kommer ud for. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)

- Du skal ikke bruge ydersiden af hovedet, men indersiden af det, siger sygeplejersken Sanne Ewé, som følger det danske seniorlandshold i amerikansk fodbold.

Hun taler med en spiller, der sidder uden for banen og får massage i nakken, fordi han ikke kan dreje hovedet, og han ser farver, sol, måne og stjerner, når hun tager fat i hans nakke.

Han har brugt hovedet som en slags rambuk under spillet, forklarer Sanne Ewé. Det må man ikke, for det kan give hjernerystelse, og nu er spilleren taget ud af banen.

Faren ved hjernerystelser

Dr.dk/viden skrev i forbindelse med Super Bowl-finalen i amerikansk fodbold i USA's bedste række, NFL, i begyndelsen af februar en række artikler om faren ved hjernerystelser i forbindelse med blandt andet holdspil.

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, DAFF, har for nyligt købt nye hjelme for at beskytte deres spillere bedre.

Vi skruer nu tiden tilbage til påsken, hvor bruttotruppen til seniorlandsholdet i amerikansk fodbold er samlet på træningslejr i Middelfart, hvor alle spillere skal prøve hjelme.

Og hvor der er fokus på det tekniske spil, så man også undgår skader under kontaktsporten, hvor spillerne ind imellem kolliderer med høj fart.

Nye hjelme for 140.000 kroner

Landtræneren skal sammen med de assisterende trænere blandt 76 spillere udtage 45, som den 26. maj rejser til Østrig for at deltage i Europamesterskabet, EM, for A-landshold. Det er første gang, at Danmark er blandt de seks bedste nationer i Europa.

Efter træningen og frokosten prøver en gruppe spillere landsholdets nye hjelme hos manager John Skjørbæk.

Landsholdet brugte i 2013 det meste af sit elitebudget på indkøb af nye hjelme, cirka 110.000 kroner. Man har købt to typer hjelme, som giver god sikkerhed for spillerne, som passer til de fleste spillere, og som prismæssigt passer til, hvad landsholdet har råd til.

Eget udstyr og så landsholdets udstyr

Hjemme i spillernes egne klubber har spillerne selv køb deres udstyr med hjelm, facemaske (visir, der beskytter mod hænder osv.), tandbeskytter, skulderbeskytter, lår-, hofte- og knæ-beskyttere og støvler.

Men her tjekker John Skjørbæk hvilken type hjelm, der passer i størrelsen og formen til hver enkelt spillers hoved.

Han tjekker også, at luftpuderne inde i hjelmen har tilpas megen luft i, så de beskytter hovedet mod de slag, som spilleren får, når han støder sammen med en anden spiller på banen.

  • I påsken var bruttotruppen for landsholdet i amerikansk fodbold samlet på træningslejr i Middelfart. Landstræner Lars Carlsen og hans team skulle udtage 45 spillere til EM 2014. Landstræner Lars Carlsen (midt i billedet) forklarer spillerne, hvad næste træningspas går ud på. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Så er spillerne klar ... (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Vi skal passe på de her mennesker, som vi har fået til låns her på landsholdet og ungdomslandsholdet. De skal tilbage igen i mindst samme stand, helst bedre stand, siger landstræner Lars Carlsen. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • John Skjørbæk (til venstre) er manager for A-landsholdet i amerikansk fodbold. Her er han og en gruppe spillere i gang med at tilpasse hjelme. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • I 2013 brugte landsholdet i amerikansk fodbold en stor del af sit elitebudget til indkøb af nye hjelme for at øge sikkerheden for spillerne. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Det er sådanne luftpuder, der skal være med at beskytte spillerne i amerikansk fodbold mod hjernerystelser. I USA har forskere konkluderet, at mange pensionerede spillere lider af sygdomme, der relaterer sig til gentagne hjernerystelser i forbindelse med amerikansk fodbold. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Det er vigtigt at vælge den rette størrelse ventil, når man skal pumpe luft i hjelmen. Ellers punkterer man den måske, forklarer manager John Skjørbæk. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Manager John Skjørbæk er i gang med at justere luften i toppen af en hjelm. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Det kan gå hårdt for sig inden for amerikansk fodbold. Derfor er hjelmen et vigtigt sikkerhedsudstyr. Luftpuder inden i hjelme skal afbøde de hårde slag som spillerne ind imellem kommer ud for. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Hjelmen skal gå cirka hertil, så den beskytter hovedet mest muligt, forklarer manager John Skjørbæk. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Dur den eller dur den ikke? Manager for landsholdet i Dansk Amerikansk Fodbold Forbund John Skjørbæk og en spiller tester en af de nye modeller hjelme. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Der bliver forsket meget i, hvordan man kan gøre hjelmene mere sikre inden for amerikansk fodbold. Noget af det nyeste er den her type, hvor selve 'indmaden' med luftpuder i hjelmen sidder i et slags bånd, der tilpasser sig hovedet. Normalt sidder luftpuderne fast på selve indersiden af hjelmen. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Der er stor forskel på hjelme før i tiden og nutidens hjelme. De ældste hjelme på billedet har helt fast isolering mod slag. I dag har hjelme luftpuder. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • Ude på sidelinjen er John Skjørbæk altid klar med sin kuffert med reservedele, så man hurtigt kan pumpe luft i hjelme, skifte ødelagte spænder og justere facemaske. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
  • I påsken var bruttotruppen for landsholdet i amerikansk fodbold samlet på træningslejr i Middelfart. Landstræner Lars Carlsen og hans team skulle udtage 45 spillere til EM 2014. Holdet tager på træningslejr i Østrig den 26. maj. EM begynder den 30. maj og varer til den 7. juni. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)
1 / 15

Lukker luft ind og ud af hjelmen

- Først bliver hjelmen ramt, så bliver luftpuderne ramt, og de skal absorbere slaget. Så bliver kraniet ramt, dernæst en membran i kraniet, og til sidst hjernen, forklarer John Skjørbæk.

- Hvis hjelmen ikke passer til hovedet, får man et slag, som selve kraniet skal absorbere. Derfor vigtigt, at vi gør alt for at få hjelmen til at passe så godt som muligt, siger han.

John Skjørbæk lukker luft ud, og puster luft ind med en lille pumpe i toppen af og på siden af hjelmen gennem ventiler i hjelmen.

En spiller skal to størrelser ned i hjelm i forhold til sin private hjelm, en anden spiller en størrelse op, mens en tredje spiller bare skal have justeret luften øverst i hjelmen.

Bygger hjelmen op

Når spillerne til A-landsholdet er blevet udtaget på træningslejren, går John Skjørbæk hjem og bygger hele strukturen i hjelmene op med luftpuder, facemaske og hagebeskytter.

Så man ved, at hjelmene er i orden, når landsholdet rejser på træningslejr og videre til EM.

Løbende tjekker man så også hjelmene, for det er med luftpuderne indeni ligesom med cykelslanger; hjelmene taber luft, og skal pumpes ind imellem. Og luftpuderne kan også punktere.

Indmaden kan punktere

- Ude i klubberne går spillerne ud til forhandlerne af udstyr og prøver hjelme derude. Derfor har klubben en forventning om, at tingene er stemt af ude i butikken, siger John Skjørbæk.

Ved den daglige træning ser trænerne derfor ikke spillernes hjelme, så de ved ikke, om indmaden faktisk er ødelagt.

Og man kan heller ikke umiddelbart se, om en luftpude er punkteret eller ej. Derfor er det vigtigt, at spillerne selv tager ansvar for det.

Generelt forstår spillerne vigtigheden

- Generelt har spillerne en forståelse for det, når jeg viser dem det. De skal kende, hvordan hjelmene er bygget op, og hvad der skal til, for at den passer, siger John Skjørbæk.

- Det er øvelse og øvelse, siger han, der ser mange spillere, fordi han er manager for U19-landsholdet og seniorlandsholdet.

I køen til prøvning af hjelme joker spillerne med at, de ikke bruger cykelhjelm, for de er 'uden for dén generation', og samtidig er de vant til 'kontaktsport'.

Måler blodtryk og taper spillerne ind

Længere nede ad gangen er to fysioterapeuter og sygeplejersken i gang i træningslejrens lazaret.

Spillerne bliver tapet til med sportstape, så de kan spille uden at belaste skadede led, sener og muskler, og nogle får masseret ryggen.

Sygeplejersken Sanne Ewé måler blodtryk på spillerne og udfylder et skema med forskellige sundhedsoplysninger på hver spiller.

Et par spillere sidder over

- Når man får en hjernerystelse, stiger blodtrykket. Derfor er det smart at vide, hvad blodtrykket er, når det er normalt, så man kan sammenligne, siger hun.

I sådan en situation lyser hun også spillerne i øjnene, for hvis de har fået en hjernerystelse, trækker pupillerne sig ikke sammen.

Et par spillere er kommet i middagspausen og har klaget over, at de har ondt i hovedet, efter at have fået et hit (slag) i hovedet. Og de kommer ikke ud at spille mere i dag.

Meget kan lappes sammen - men ikke hjernen

Når spillerne er på banen, er det sundhedspersonalet og eventuelt en stævnelæge, der har ansvar for, om spillerne er i stand til at spille. Det blander trænerne sig aldrig i.

- Jeg ser stort set ikke en fodboldkamp andet end fra hoften og nedefter. Jeg prøver at få øje på, når de bliver tacklet, og skaden sker. Så tager vi dem ud og lapper dem sammen, det bedste vi kan. Og vurderer, om de kan komme ind igen, siger Sanne Ewé.

Hvis de siger, at de har slået hovedet, at det sagde 'bong', at de har svært ved at fokusere, og at farverne skifter, så bliver spillerne taget ud, og hjelmen taget fra dem.

- Det diskuterer vi slet ikke. Hjernerystelse er nok den eneste skade, jeg tager rigtig, rigtig seriøst. Vi kan lappe meget sammen igen, men med hovedet holder vi spillerne tilbage, siger Sanne Ewé.