Er det godt eller skidt, at arbejdsløshedsprocenten er på 5,1 procent i Danmark? Hvad vil du svare på sådan et spørgsmål? Det er svært at sige noget om, for det er en abstrakt størrelse. http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR230.pdf
Hvis du samtidig får at vide, at ledigheden er faldende i Danmark, så kan du måske bedre svare på, om det går godt eller dårligt i Danmark?
Hvad så, hvis du får at vide, at ledigheden i Tyskland er lavere? Og et supplerende tal for Spanien viser, at ledigheden dér er skyhøj?
Det er nok ikke tilfældigt
- Pointen er, at den røde advarselslampe bør lyse, når du ser politikere, meningsdannere, organisationer og medier lave sammenligninger, siger Asmus Leth Olsen.
- Det kan være tilfældigt, men det er nok nærmere et bevidst valg, som skal få os til at tænke godt eller skidt om noget, siger han.
Asmus Leth Olsens ph.d.-projekt fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet viser, at sammenligninger påvirker os enormt meget. Samtidigt er de nødvendige i vores hverdag, for at vi kan danne os en holdning.
Ph.d. Cup
Asmus Leth Olsen er én af de otte vindere i årets Ph.d. Cup 2014, som DR, Dagbladet Information, de danske universiteter og Lundbeckfonden står bag.
Han afsluttede sin ph.d. i april 2013, og han er i dag ansat som adjunkt og forsker og underviser i eksperimentelle metoder til at undersøge den offentlige sektor på.
Og denne formiddag, hvor han tager imod på sit kontor, skal han videre til et møde som vejleder.
I sin ph.d. har han undersøgt, hvad det betyder for borgernes gøren og laden og opfattelse af verden, når alt skal vejes og måles i den offentlige sektor.
Sammenligninger er nødvendige
I 50 år har man inden for socialpsykologien vidst, at sammenligninger har en betydning. Nu har Asmus Leth Olsens forskning bekræftet, at det samme gælder inden for politik.
Det kan måske være med til at gøre os til mere kritiske borgere, for sammenligninger ikke er til at komme udenom.
- Når vi får at vide, at arbejdsløshedsprocenten i Danmark er x procent, hvad faen skal almindelige borgere bruge det tal til? Det er bare et tal, men er det højt eller lavt? Vi aner det ikke, siger Asmus Leth Olsen.
Vi kan ikke alle lægge tal ind i modeller
- Mens forskerne kan lægge tal ind i modeller, der kan forklare os, hvad arbejdsløshedsprocenten i Danmark som minimum vil være, siger han (og peger over mod Institut for Økonomi på den anden side af gården i det tidligere kommunehospital midt i København) putter almindelige mennesker ikke tallene i et regneark for at se, om ledigheden er høj eller lav.
- Så pointen er, at vi er i sammenligningernes vold. Vi er naturligt tiltrukket af at sammenligne, fordi det gør abstrakte størrelser mere håndgribelige, fx arbejdsløshed, vækst og skole-ranglister, siger han.
Fornemmelsen for op og ned
Det gælder altså ting, hvor vi ikke er født med en fornemmelse af, hvad der er op og ned og godt og dårligt.
- Og dét gør dét endnu mere vigtigt, at vi sommetider tænker over, hvad det er for sammenligningsgrundlag, vi bliver præsenteret for. Kunne man sammenligne med noget andet? Og hvad ville det have af konsekvenser, forklarer Asmus Leth Olsen.
- Fx hvis man bor i Ishøj, er det så relevant at sammenligne den lokale skole med en skole i Gentofte, hvor befolkningssammensætningen og uddannelsesniveauet er helt anderledes?, siger han.
Tilfredshed og utilfredshed driver verden
Han mener, at det er vigtigt at være bevidst om de mekanismer, som påvirker vores holdningsdannelse, for det er dem, som politikere, meningsdannere og organisationer bruger i forsøget på at påvirke os.
- Politik er en kamp om at drive samfundet i en særlig retning. Derfor er det ret vigtigt at finde ud af, hvad der påvirker tilfredshed og utilfredshed, for det er i høj grad noget, der driver verden i forskellige retninger, siger Asmus Leth Olsen.
- Hvis vi grundlæggende er tilfredse, er vores lyst til at forandre nok lidt mindre, end hvis vi grundlæggende er utilfredse, siger han.
Vi vil ikke falde bagud
I Asmus Leth Olsens ph.d.-projekt har han via spørgeskemaer på internettet præsenteret et par tusinde danskere for sammenligninger. Og han har blandet andet sammenlignet Danmark og Sverige.
Det viste sig, at borgerne bliver stærkt påvirket af sammenligninger, hvor Danmark klarer sig ringere end Sverige.
- Folk vælger i høj grad fremtidsscenarier efter at undgå, at vi klarer os dårligere end Sverige. Folk er klar til at gå langt for at undgå det. Omvendt lægger danskerne ikke særlig megen vægt på, at vi klarer os bedre end Sverige, siger Asmus Leth Olsen.
Det samme gælder spørgsmål, hvor man sammenligner kommuner og folkeskoler. Vi vil ikke falde bagud og tabe, men heller ikke nødvendigvis vinde.
Hvordan bliver vi kritiske?
Handler det om, at vi borgere skal blive mere kritiske? spørger dr.dk/viden.
- Nej, det skal endelig ikke lyde som om, at verden ville være bedre, hvis vi alle have en ph.d. i statskundskab, og det tror jeg oprigtigt ikke, at verden ville være, så det er i hvert fald ikke mit mål, siger Asmus Leth Olsen og ler.
Ikke desto mindre har de fleste mennesker en intuitiv opfattelse af, at politikerne prøver at snyde dem, og at offentlige institutioner gerne vil fremstå i et godt lys.
- Så det er jo ikke, fordi det er en fremmed tanke for os, at vi skal være på vagt, når nogen prøver at præsentere noget for os. Men vi bør kunne selektere imellem, hvad der er relevant og irrelevant, så vi som borgere er mere effektive, når vi skal være kritiske, siger han.
- Og det er her sammenligninger kommer i spil - for det er netop dem, vi ofte klynger os til. Derfor skal vi være opmærksomme, når vi bliver serveret for en sammenligning, siger han.