Når børn bliver ramt af knoglebetændelse, kan sygdommen udvikle sig hurtigt.
Hvis sygdommen ikke bliver behandlet i tide, kan børnene risikere at blive alvorligt handicappet, fordi den pågældende knogle kan stoppe med at vokse eller blive så angrebet, at man må amputere benet.
Ny forskning med grise udført på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet kan være med til at gøre behandlingen af menneskers knoglebetændelse bedre.
Én af otte vindere i Ph.d. Cup 2014
- Grise fungerer på samme måde som mennesker, og de bliver syge på samme måde som os, når de bliver angrebet af bakterier i knoglerne, forklarer adjunkt Louise Kruse Jensen.
Hun har gennem sit ph.d.-projekt som den første i verden fundet ud af, at man kan bruge grise som modeller for knoglebetændelse hos børn.
Louise Kruse Jensen er en af de otte vindere i konkurrencen i forskningsformidling, Ph.d. Cup 2014, som DR og dagbladet Information laver sammen med de danske universiteter og Lundbeckfonden.
Grisemodel i stedet for et menneske
Louise Kruse Jensen har lavet en 'grisemodel' for betændelse i knoglerne hos mennesker. Det vil sige, at hun har gjort forsøgsgrise syge med knoglebetændelse, og så har hun undersøgt, hvordan betændelsen udvikler sig.
- Vi kan sagtens gå ud og finde grise med knoglebetændelse på slagterierne, for det er et stort problem. Men hvis vi gør det, ved vi ikke, hvor lang tid det har stået på, hvordan grisen har levet, og der kan være tale om forskellige bakterier, siger hun.
- Når vi giver et antal forsøgsgrise knoglebetændelse, kan vi styre processen og se, hvordan betændelsen udvikler sig. Og vi kan stole på resultaterne, siger Louise Kruse Jensen.
Tidligere brugte man mus og rotter
På den måde har hun konstateret, at grise minder om mennesker. Og så kan forskere studere knoglebetændelse i grise og på sigt overføre resultaterne til mennesker.
- Dermed kan man finde nye og meget bedre behandlinger, som man kan teste i grise. Man kan jo ikke afprøve nye behandlinger i mennesker, siger Louise Kruse Jensen.
Tidligere har forskere brugt mus og rotter i forskning i knoglebetændelse.
- Mus og rotter kan være fint, men de er små. Hele grisens fysiologi minder rigtig meget om os mennesker, siger Louise Kruse Jensen.
- Det gør det nemmere, når man vil operere på grise, fordi de er mere naturtro i størrelsen, og man kan bruge udstyr, der minder om dét, man bruger til mennesker, forklarer hun.
Pludselig gav forskningen mening
Tyskland Undervejs i sit ph.d.-projekt besøgte Louise Kruse Jensen et hospital i Tyskland, hvor man har specialiseret sig i at operere alvorlige tilfælde af knoglebetændelse hos børn fra især afrikanske lande.
Og hun fik noget knoglevæv med hjem, som lægerne havde fjernet fra de syge børn for at arbejde videre med det i forskningen med forsøgsgrisene. Besøget gjorde stort indtryk på hende.
- Når man bare går rundt herhjemme og læser bøger og arbejder i laboratoriet, kan man godt komme langt væk fra selve formålet med forskningen, siger Louise Kruse Jensen.
- Men når man så ser, hvor meget sygdommen faktisk griber ind, så kan man se, at forskningen har et vigtigt formål; at man laver noget, der giver mening, siger hun.
Forsker videre i knoglebetændelse hos voksne
Louises ph.d.-projekt koncentrerede sig om børn, fordi knoglebetændelse udvikler sig lidt anderledes hos børn end voksne, fordi deres knogler vokser. Og så er knoglerne mere sårbare over for bakterier. Og væksten kan helt stoppe i en knogle med betændelse.
Hendes forskningsresultater og metoder bliver nu brugt i forbindelse med forskning i knoglebetændelse hos voksne.
Den opstår normalt oftest i forbindelse med, at der bliver sat et kunstigt led ind i kroppen, og at der samtidig kommer bakterier ind.
Bakterierne lægger sig som en slags hinde - en biofilm - rundt om ledet, og biofilmen gør det svært at bekæmpe betændelsestilstanden.
Handler også om dyreetik
Louise Kruse Jensen er uddannet dyrlæge. Cirka halvvejs gennem studiet fik hun øjnene op for, at dyrlægeuddannelsen også kunne bruges til at være forsker og arbejde med forsøgsdyr, så man på den måde kan blive klogere på både dyr og mennesker.
Hun håber, at hendes forskning også kan gavne grisene.
Knoglebetændelse er en hyppig sygdom hos grise, men man opdager den normalt først, når grisene bliver slagtet.
- Knoglebetændelse påvirker dyrene meget. Hvis man kan finde ud af at diagnosticere det tidligere, kan man måske aflive dyrene før, så de ikke skal have så mange smerter, siger Louise Kruse Jensen.