Når Dorthe Bomholdt Ravnsbæk kommunikerer med forskere i Japan og USA, taler hun godt nok engelsk med dem, men på forskellig vis.
Mens japanere er meget høflige, og man bruger tid på at komme i gang med samtalen, vil amerikanerne måske hellere gå til sagen med det samme.
Det skal man huske som forsker, for ellers kan samarbejdet hurtigt gå skævt.
Forskning med højde kræver internationalt samarbejde
Mandag modtog Dorthe Bomholdt Ravnsbæk fra Interdisciplinary Nanoscience Center ved Aarhus Universitet den ene af Det Strategiske Forskningsråds to forskerpriser til unge forskere.
Hvis man vil være topforsker og nå et højt niveau med sin forskning, er man dybt afhængig af at være en del af et internationalt forskningssamarbejde. Og det er Dorthe Bomholdt Ravnsbæk.
Det kræver ud over brillant forskning også en rigtig god evne til at kommunikere på en måde, der lægger låg over kulturforskelle.
Man kan hurtigt blive misforstået på mail
Meget af kommunikationen i dag foregår via email, og det kan være vanskeligt at ramme tonen.
- Når du ikke kan bruge dit kropssprog, kan der være en barriere i at forstå hinanden, siger Dorthe Bomholdt Ravnsbæk.
- Ind imellem kan det være svært at finde ud af, om det er en personlig eller kulturel forskellighed mellem os, siger hun.
De ironiske danskere
Det er også vigtigt at tænke på, hvordan vi agerer som danskere.
- Vi kan være meget direkte og bruger ironi og sarkasme, og er meget fokuseret på tid osv. Når vi er bevidste om det, er det lidt lettere, siger Dorthe Bomholdt Ravnsbæk.
- Jeg kan sige ting til dig, som jeg ikke vil sige til kinesere eller amerikanere, fordi de ville opfatte det forkert, siger hun.
Learning by doint
Hun samarbejder selv med forskere i hele verden. Og er lige vendt hjem efter to år på eliteuniversitetet MIT - Massachusetts Institute of Technology - i USA.
I USA fik hun ekstra fokus på kommunikationen.
- Det er learning by doing. Selvfølgelig kan man også læse sig til noget, og det har jeg gjort, men det er noget med at observere, hvor andre interagerer med hinanden, siger Dorthe Bomholdt Ravnsbæk.
Den daglige jargon er en udfordring
På MIT talte hun dagligt med kinesiske studerende og amerikanske post.docs.
- Der kan det nemmere gå galt, fordi man jo snakker 'i øjeblikket' - den daglige jargon. Og der kan man let træde ved siden af, siger Dorthe Bomholdt Ravnsbæk.
Hun har fx lært, at når man skal fortælle kinesiske post.doc.'er, at de har lavet fejl, så skal det helst ske uden, at kineserne føler, at de 'taber' ansigt.
- Og hvis man har travlt, eller bliver lidt irriteret, så siger man tingene, som de er, som dansker. Der kalder man en spade for en spade, siger Dorthe Bomholdt Ravnsbæk.
Tilliden skal bygges op igen
- Det har de svært ved at håndtere, og det er ødelæggende for samarbejdet. De ved ikke, hvad de skal gøre, når de møder mig næste gang. Der skal man bygge et tillidsforhold op igen, siger Dorthe Bomholdt Ravnsbæk.
Omvendt hvis kineserne synes, at Dorthe har opført sig urimeligt, så ville de aldrig sige det.
- Men de vil måske gå og være sure i lang tid, siger hun.