Indien forsøger for alvor at skrive sig ind i rumfartens historie. I går sendte Indien et rumfartøj med kurs mod Mars.
Hvis det lykkes at nå frem, bliver Indien den fjerde nation i verden, som opnår det efter USA, Europa og det tidligere Sovjetunionen.
Mars-missionen er udover en teknologisk demonstration og et prestigeprojekt også et forskningsprojekt, siger Kjartan Münster Kinch, Mars-forsker og post.doc. på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Metan eller ej i Mars' atmosfære?
Rumfartøjet er udstyret med et instrument, der kan undersøge, om der er metan i Mars' atmosfære.
Forskerne har de seneste otte år været uenige om, hvorvidt der er metangas deroppe.
Mange levende organismer udskiller metan, og derfor er metan potentielt en biomarkør - et tegn på at der er noget liv.
Kan være tegn på andet end biologisk liv
- Hvis der er metan, så det interessant, fordi metangas ikke lever særligt længe i Mars' atmosfære, og så må der være en eller anden proces, som danner metan, siger Kjartan Münster Kinch i P1 Morgen.
- Man kan ikke nødvendigvis sige noget om liv på Mars, hvis der er metan, for gassen kan også stamme fra vulkansk aktivitet, siger han.
Farefuld færd
For indierne er missionens primære mål at demonstrere, at Indien kan gøre det teknologisk. Det er første gang, at inderne prøver at sende en sonde til Mars, siger Kjartan Münster Kinch.
Mars ligger cirka 780 millioner kilometer væk, og det vil tage 300 dage for rumfartøjet at nå frem. Meget kan gå galt undervejs, selv om selve opsendelsen er gået godt.
Rumfartøjet bruger efter selve opsendelsen opdriften og farten til at bevæge sig med og ikke brændstof.
Undervejs er der nogle kredsløbs-hop, hvor motoren skal sætte i gang igen, og der skal bruges brændstof. Og det kan fejle.
Risikerer at styrte ned på Mars
Men det er selve opbremsningen ved Mars, hvor rumfartøjet skal ind i en bane omkring Mars for at kunne tage billeder, der er rigtig svær, forklarer Kjartan Münster Kinch.
Når rumfartøjet kommer frem til Mars, bruger den raketterne til at bremse ned, så det kan komme ind i en bane, der er meget aflang, og hvor rumfartøjet kommer ind tæt på Mars og ud ret langt væk fra Mars.
Hver gang rumfartøjet kommer ind og vender i det yderste af atmosfæren på Mars, bliver det bremset en lille smule hver gang.
- Og det er ret vigtigt, at rumfartøjet ikke kommer for langt ind i atmosfæren, for så risikerer det pludselig at styrte ned, siger Kjartan Münster Kinch.